Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00157

Story DS_07_0_00157

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00157

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørre-Nissum
Keywords associated with this story	menneske 1 ælte 1 dej 1 mærkelig 1 tykkes 1 mødding 1 fare 1 miste 1 re 1 behøve 1 syne 1 nabokone 1 goddag 1 gran 1 nissum 1 støtte 1 forhekse 1 ærende 1 gesvindt 1 galt 1 ingenting 1 albue 1
Text of Danish publication	157. Der var to gårde i Nissum, Hyldgård og Bjærg, og i Hyldgård havde de meget mist på kreaturer. En morgen lukkede manden dören op for tre galte, og de sprang så fornöjede ud af dören og ud på møddingen, men lige straks de var kommen der, så støvtede de alle sammen. Så står han og ser på dette her og synes, det er da så mærkeligt, og så går han ind og fortæller hans kone det. Da hun hører det, tykkes hun også sært om det og me- ner, at de er forheksede, og så vil manden hen og høre om råd. Han red om i en af æ vestresogne og kommer der til en mand, som var god til at stille ved sådan noget. Ham får han med sig hjem til Hyldgård og fortæller ham alting. Ja, et skårs menneske var skyld i det. Så vil manden gjærne vide, hvem det var, der gjorde det. » Det kan han og få at vide, om det er ham om at gjöre, og han har lyst til det«, nu skulde han lade mennesket komme. Et bitte gran efter kommer deres nabokone fra æ Bjærg farende gjennem gården og ind ad døren og siger goddag. Hendes tröje var fældt op til albuen, for hun var ved at ælte dej, men måtte af sted i den samme stilling, da der kom bud efter hende. Hun blev stående ved dören som en støtte og sagde ingenting. Ingen snak- kede heller til hende. Endelig sagde manden i Hyldgård: »Hvad vil du, Johanlil?« Hun svarede: »Det véd a et.« ».la, gå du så hjem og lad vi andre være i ro, så behøver du ikke at rende sådanne tøvtløs ærender.« Hun var gesvindt til at komme ud og hjem, og siden var de fri i Hyldgård for den slags ting. Sören Mortensen, Fabjærg.
Map