Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00184

Story DS_07_0_00184

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00184

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Slejtrup
Keywords associated with this story	tænde 1 nævne 1 runde 1 færdig 1 tilstå 1 redde 1 frelse 1 villig 1 ilde 1 simon 1 mangle 1 knæ 2 sen 1 rygtes 1 heks 5 forsamle 1 voks 1 forgøre 1 søndag 1 selvfølgelig 1 heldigvis 1 elendig 1 flan 1 værsgod 1
Text of Danish publication	184. Gamle Jens Simonsen fra Slejtrup var eu klog mand og blev sögt runden omkring fra. Når nogen manglede noget, kom de til ham. En gang var der en pige ovre i Harsyssel, som lidd så ilde. De kom og bad ham om at følge med til hende, og han gjorde det også. Han sagde, at de skulde kjøre vel, for kom han ikke til hende, inden det kom over hendes knæer, så kunde han ikke redde hende. Den gang de så kom og holdt i gården, sprang han af vognen og løb ind og kom også betids nok til at få hende frelst. Det var eu heks, der havde forgjort hende. Hun havde et voks- barn, som hun havde tændt ild i dot ene ben af. Så snart ilden kom over knæet af barnet, så var pigen færdig. Men Jens Simon- sen kom heldigvis tidlig nok. Mens han var der, nævnede han navnet på heksen, og han kastede nøden fra pigen over på heksen, så hun blev helt elendig. Folkene der, hvor .hun var fra, måtte også til Jens Simonsen og have ham til at fri hende; men denne gang var han ikke så villig til at hjælpe som sidst. Det rygtedes, hvem heksen var, og præsten fik også fat i det. flan vilde ikke tro det, for han sagde, at de folk var nogle af hans flittigste kirkegjængere, og derfor vilde han ikke have klik på dem. Han skrev så hen til Slejtrup, og Jens Simonsen tog hen til ham. Heksene var der også sendt bud efter, og der var blevet mange forsamlede. Da nu Jens kom, gik han ud og skrev noget over dören, men ingen vidste, hvad det var. Så sagde han til alle folk- ene, at nu kunde de værsgod at komme ind. De gik også ind hver- én så nær som heksene, de kunde ikke. Så måtte både præsten og de andre tilstå, at det var ret, hvad Jens Simonsen havde sagt. Dether voksbarn havde de at bruge i gammel tid. Det skulde i kirken og ligge under messehagelen, og så skulde der messes på det i tre søndage, så var det færdigt og kunde bruges. Men præst- en måtte selvfølgelig ikke vide, at det var der. Mette Kirstine Pedersdatter, Grönning.
Map