Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00189

Story DS_07_0_00189

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00189

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tise
Keywords associated with this story	plet 1 stille 1 iblandt 1 kvinde 3 nævne 1 hente 1 time 1 tilstå 1 påstå 1 modig 1 vold 3 jesu 3 ve 1 omtale 1 tyve 2 glad 1 kristen 1 nødig 1 fjerde 1 tale 1 bevis 2 seng 1 heks 2 gudstjeneste 1 person 1 bam 1 forklaring 1 kvind 1 kunst 1 halvvejen 1 spytte 1 berette 1 nøglehul 1 flittig 1 tilhører 1 gie 2
Text of Danish publication	189. I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end disse to kvinder. Karl- en svarede, at der ingen större hekse var i sognet end dem. Dette vilde præsten ikke tro, og karlen lovede da at skaffe bevis for, hvad han havde sagt. Han gik da hen til dem og sagde, at han gjærne vilde lære den sorte kunst. Det blev de glade ved, for når de kunde få tyve personer til at give sig den Onde i vold, så var de fri, og nu var han den tyvende. Han skulde da komme op til kirken en bestemt aften, og han stillede sig da inden for kirke- døren. Da heksene nu kom, sagde de til karlen, at han skulde gå tyve gange omkring kirken, og for hver gang han kom forbi vå- benhusets dör, skulde han spytte ind ad nøglehullet og sige: »A gir mæ Fanden i vold!« Men i steden for sagde han: »A gir mæ Gud i vold!« Han var naturligvis lige så klog, da han holdt op, som da han begyndte ; men nu kom præsten frem og gav sig i snak med dem, og iblandt andet spurgte han om, hvordan det kunde være, at de al tid græd så stærkt i kirken, og han fik til svar, at han ikke kunde se bedre, end at de græd, men de lo i steden for. Det samme sagn er også fortalt på en anden måde, nemlig så- dan, at det var en anden mand i sognet, der påstod, at de var de störste hekse. Det vilde præsten ikke tro, og manden lovede at skaffe beviser. En nat, da præsten lå i sin seng, kom der bud, at manden var bleven syg og vilde berettes. Præsten stod op og nævnede i det samme Jesu navn; men da han kom ud på vejen, kom der bud fra manden, at nu var han bedre. Præsten vendte da om, kom hjem og gik til sengs, men en times tid efter kom der atter bud, at han måtte endelig komme. Præsten stod igj^n op i Jesu navn, men blev atter mödt på halvvejen med den besked, at nu var manden bedre. Sådan gik det fire gange den nat, og da præsten hver gang rejste sig i Jesu navn, kunde de onde kvinder ingen magt få over ham. Men den fjerde gang blev præsten utål- modig og sagde, idet han stod op: »Så for Fanden!« Men så var det også forbi med ham, han kunde ikke røre sig af pletten. Nu kom manden til præsten og spurgte, om han så vilde tro, at de to kvind- er kunde hekse, for det var jo tydelig nok deres skyld, at han nu hverken kunde stå eller gå. Præsten måtte da tilstå det, han nødig vilde, og han blev snart rask igjen. Da heksene blev hent- ede, gjorde de den samme forklaring på præstens spörgsmål om, hvorfor de altid græd i kirken. »Huhu!« sagde de, så at han ikke kunde se bedre, end at de græd, og i steden for lo de bare ad bam. Ane Kirstine Refsgård, Rödding.
Map