Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00239

Story DS_07_0_00239

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00239

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gimsing
Keywords associated with this story	våge 1 klæde 2 kjælling 1 ret 1 liste 1 svøbe 2 iud 1 spindelvæv 1 kakkelovnskrog 1 goddag 1 fram 1 va 1 glød 1 salt 2 kneb 1 fælled 1 messing 1 fale 1 skrumle 1
Text of Danish publication	239. I mine uuge dage var der tre hekse i Gimsing. Den ene var Ingeborg Fælled, den anden hed Else Persdatter, og den tredje kaldte de æ gamle Ilder. Hun sagde altid, når hun kom: » Vaer jerböns, for nu kommer æ ilder.« Hun sagde aldrig goddag, når hun kom ind et sted, hun sagde blot: »Daw.« A har hørt det de hundrede gange, te hun var en heks, og en gang satte a en prøve på hende, da var a et stykke slåri på en halv snes år. Vi havde en karl, vi kaldte Kræn Græjsen, og han sagde for mig, te når hun næste gang kom ind til vores og satte sig, så skulde a tage en saltkjærne og så et stykke spindelvæv og svøbe det uden om saltet og så se at lægge det op bag ved klædet på hendes ho- ved. Det var i de dage, de brugte pandeklæder at svøbe helt om hovedet. Så kunde hun ikke rejse sig igjen. A gjorde det jo, uden at mine forældre vidste af det, listede mig hen til hende, som hun sad i kakkelovnskrogen, og sagde: »Lisbeth, hukken et kjönt klæde har du der.« I det samme lægger a saltet. Hun bliver lige så rød i hendes hoved og begynder at viske sig på siden af hovedet og bliver ved så længe, til hun får det af. Min søster så det og gik fram og fortalte min moder det, og a blev kaldt ud og kom for retten. Min moder forhørte mig sådan, te a måtte be- kjende, og siden var a altid bange for, æ gamle Ilder skulde for- hekse mig. Enhver troede jo, hun var en heks. Så blev hun syg og lå en tid. Der skulde budes til at sidde og våge ved hende, men ingen turde være der mere end én nat. De hørte noget, der fal it ned, og noget, der skrumlede, og det kneb for at få nogen til at sidde, til sidst blev det ikke andre end ene gamle kjællinger, der skulde sidde. Én af dem var ikke så ræd, hun tog ild i et kiidehus af messing og satte iud under sengen, for der skulde jo glød ild under hende, og så døde hun. Mariane Jensdatter, Hjerm.
Map