Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00240

Story DS_07_0_00240

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00240

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Oplev
Keywords associated with this story	ligne 1 hjul 1 gå 1 aften 1 kjære 1 skrald 1 fornærme 1 gruelig 1 hente 1 køre 1 ilde 1 sejle 2 ovenpå 1 jer 1 høl 1 ven 1 revne 1 skrig 2 fuldstændig 1 strø 1 sind 1 ulykke 1 jorde 1 love 1 dygtig 1 respekt 1 skiveise 1 drukken 2 kirkevej 1 pulverheks 1
Text of Danish publication	240. En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Ter- kildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sönner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem Skjellingbro og Tingbæks mølle, og der vilde hun drukne sig, men på grund af at hun var i en skindklokke, som de brugte i ældre tider, så svam hun ovenpå corn en gås og kunde ikke sokke. Hun kom siden hjem, der var vel nogen kommen og havde fået hende op, og blev nu syg, og det blev også til døden. Da hun lå så sygelejet en tid, vilde sönnen, at hun skulde få præsten hent, men det vilde hun ikke. Så tog han sig for på fri hånd at kjøre efter præsten. Noget efter ligger hr.n og spør efter, hvor Kræsten var. Ja, hun fik det svar, at han var kjort efter præsten. Så svarer hun: »Ja, så skal han også få vejr at komme med ham i.« Vejret blev også sådan, te sönnen og præsten de måtte gå på hver sin side af vognen og holde den på hjulene. Da præsten han kommer så ind ad dören og ser konen i sengen, så siger han: »Hvad skulde jeg her?« For med respekt at sige vendte hun den bare ende ud imod ham af sengen og gav ham et dygtigt skrald med den, og da han så lidt nöjere til, lå der en stor sort hund i hovedet af hendes seng. A kan ikke fuldstændig huske, om det var tredje aften efter at hun var jordet, men a tror det nok, da skulde hun gå igjen og komme ned til gården. Der blev nok strøet hörfro uden for gården, men hvis hun kom nogen så nær, der havde været hende for nær, eller som hun havde fornærmet, at de kunde høre hendes skrig, når hun kom til hörfrøet, så skulde de revne eller ske alanden ulykke. Manden gik så ned til Tingbæks mølle deu aften, for at han ikke skulde være for nær og høre skriget. Der var en mand, der hed Kræn Fløø, han lavede malt og havde et bitte hus til det, der skal have stået i vestre-kalguren, vesten for det vestre hus af Niels Ågårds gård, og som vejen gik lige tæt forbi, han var oppe om natten at passe hans malteri-arbejde, og da ser han, der kom- mer noget sejlende ned ad kirkevejen, han lignede det næsten ved, som det kunde have været hele Gravlev kirke, der kom sejlende, og de troede jo så, det var hendes skiveise, der viste sig på vejen. For resten var det jo flere aftener, te hun kom. Der blev også fortalt, at den ene sön havde hun lovet syv mands lykke at leve af, og den anden, at han skulde ikke have én mands at hænge ved. Om ham fortælles, at han kem over til Eæbild at bo og blev også så gruelig fattig. Peder Simonsen, Sörup.
Map