Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00284

Story DS_07_0_00284

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00284

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Præstø
Keywords associated with this story	banke 1 skov 1 dyr 1 jamre 2 is 4 eftermiddag 1 djævel 1 hår 1 hare 2 træffe 1 hoppe 2 røg 1 kjælling 1 lade 1 ise 1 skind 1 forlade 1 vild 1 busk 2 forstå 1 kjæppe 1 strøg 1 bred 1 ond 1 glatte 1 bøsse 2 skud 1 ordentlig 1 skridt 2 rap 1 by 1 flyde 1 hastværk 1 sende 1 ram 1 sølvknap 1 drev 1 pynt 1 tvinge 1 værst 1 blodig 1 lem 1 gren 1 tilhøre 1 jæger 1 ring 1 ramme 1 heldig 1 lignelse 1 bræk 1 tillægge 1 anderledes 1 gjække 1 foregående 1 borger 1
Text of Danish publication	?284. En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik imidlertid den hele dag uden at få öje på noget, og først hen ad eftermiddagen kom han en hare på skud. Den lod ikke til at være bange, hoppede kun nogle skridt frem ad, satte sig så rolig ned og så på jægeren, som lavede sig til at skyde. Han ramte den, så hårene røg af den, men den blev ved at hoppe nogle skridt, satte sig og så på manden. Han skød flere gange, men uden bedre held, og til sidst forsvandt den. Det lod, som hans gamle held ganske havde forladt ham, ti hver gang han kom på isen, slog det til, at han aldrig skulde få öje på andet end denne hare, som han kunde skyde på så meget det skulde være. Dagen efter sådan en jagttur var han som mør- banket i alle sine lemmer, men hans jagtlyst var så stor, at han alligevel skulde ud og prøve det. Da det var gået ham således en 4, 5 gange, ladede han sin bøsse med en sølvknap. »Om du så er én af de værste djævle, skal du ikke gå ram forbi denne gang!« sagde han ved sig selv. Haren sad meget rigtig og ventede på ham, og han skød. Men denne gang flød der blod fra haren, som nu havde ganske anderledes hastværk med at komme bort end de foregående dage, den løb ad Hollænderskoven til, og manden bag efter. Den strøg om den pynt, skoven sender ud i fjorden, og da manden var kommen om den, kunde han ingen hare se. Derimod kuude han blive ved at finde deus blodige spor, hvilket han da fulgte, og så kom han til en bred lav busk inde i skovkanten, her sad en gammel kjælling og jamrede sig over, at hun havde bræk- ket sit ben i det glatte fore. Han forstod nok, hvorledes det var gået, og vidste, at man skal være ond mod sådant folk. Derfor brød ban en gren af busken, greb hende fat med den venstre hånd og gav hende nogle ordentlige rap, idet han tvang hende til at vedgå, at det ha\de været hende, der i en hares lignelse havde drevet gjæk med ham. Han fulgte hende på vej et godt stykke med kjæppen, og folte ikke den ringeste medynk med hende, hvor meget hun end jamrede sig, og bad hende holde sig i sit eget skind en anden gang. Chr. Weiss.
Map