Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00293

Story DS_07_0_00293

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00293

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	hjul 1 fadervor 1 rende 1 smøre 3 udføre 1 kat 1 umulig 1 ren 1 ide 1 punkt 1 re 2 træde 1 hænge 1 kande 3 afholde 1 engang 1 tænke 1 hvorimod 1 gods 1 urolig 1 hop 1 selvfølgelig 1 beskylde 1 visdom 1 vognport 1 prikke 1
Text of Danish publication	293. Der var en gang en kone, som man beskyldte for at kunne mere end hendes Fadervor, men da hun aldrig gjorde for- træd med sin visdom, men derimod gjærne hjalp folk til rette, når de var i en eller anden nød, var hun almindelig afholdt. Engang havde hun fået sig en ung karl, ti hun havde både gård og gods, og skulde selvfølgelig da også have en karl. Så en dag siger hun til karlen: »Nu kan du gå ud og trække stadsvognen ud og smöre deu godt og spænde de sorte for, da jeg vil ud at kjøre, meu når du kommer hen i vognporten, hvorsmörelsen hænger, må du ikke tage den gamle tjærekande, du skal tage den nye, ti der er den bedste smørelse.« Jo, karlen skulde da udføre alt til punkt og prikke; men da han kom hen i vognskjulet, så han, at der næsten ingen smörelse var i den nye kande, hvorimod den gamle var næsten fuld. »Det var også en fiks ide af vormo'r, at jeg ikke må tage af den gamle kande, jeg vil alligevel gjore det, det kan hun umulig mærke«, tænkte han og begyndte at smöre med den forbudne smörelse. Men aldrig så snart havde han smurt det ene hjul, fol- det begyndte at gå rundt afsig selv. »Det var katten til smörelse«, sagde han, men smurte dog ét til. Da blev vognen så urolig, at han måtte lægge sten for hjulene; men da han havde smurt de to sidste hjul, gjorde vognenet hop over stenene, han havde lagt for, og lod stå til ud af gården i den vildeste fart. »Mo'r, mo'r!« skreg karlen, »vognen render, kom og se!« Ja, konen kom da, råbte et ord efter vogrfen, der straks gjorde omkring og kjørte atter ind i gården. Derpå sagde hun til karlen: »Du har nok alligevel taget af den gamle kande, men nu kan du lede vognen ind og stænge dörene godt for den, så tænker jeg, at den er i rc i morgen«. M. Møller, Sir.