Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00432

Story DS_07_0_00432

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00432

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	udbryde 1 smøre 1 vanke 1 bære 1 sko 1 kalv 4 fanden 1 pige 1 kam 1 træ 1 klage 1 krukke 2 krop 1 tænke 1 klø 1 rase 1 spring 2 galop 1 vente 1 hylde 1 forløb 1 norg 2 låse 1 eg 1 trom 4 jammerlig 1
Text of Danish publication	432. Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da dören var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og så havde de en krukke, der stod på en hylde i kjokkenet. De smurte rafterne godt ind i det, som var i den og satte sig så op og sagde: »Oven ud af skor- stenen, ingen steder imod, men alle steder omkring og lige til Troms kirke i Norge.« Så flöj rafterne oven ud af skorstenen med dem, og borte var de. Manden fik nu lyst til at få at se, hvad de tog sig for ved Troms kirke. Han fik fat på en raft, smuite den godt ind i det, der var i pigernes krukke, og sagde: »Oven ud af skorstenen, alle steder imod. ingen steder omkring, men lige til Troms kirke i Norge.« Raften flöj nu oven ud af skorstenen med ham og lod klø ad Troms kirke til, men den lob både mod huse og mod træer med ham, og han kom meget forstødt og forslået tii vejsende. Han stod længe ved kirken, men så ingen ting. Endelig, efter lang venten, kom hans piger ben til ham, og han måtte da til at klage sin nød for dem over sin forslåede krop, og klagede sig jammerlig for, hvorledes han nu skulde komme hjem igjen. Pigerne sagde, at han skulde vente lidt, så kom der en rod kalv, som han kunde sætte sig op at ride på, den skulde nok bære kam hjem. Den kunde da ikke bære ham hjem, syntes manden, men pigerne sagde, at den nok skulde bære ham, han måtte blot ingen ting sige, for så gik det ham galt. De gik så, og kort tid efter kom kalven. Manden satte sig op at ride på den, og den lob i en rasende galop med ham, til de kom til havet. Der tænker manden: »Hvorledes mon det nu vil komme til at gå?« men kalven satte i et spring over. Da kunde manden ikke længere holde sin mund, men udbrød: »Det var dog et Fandens til spring af en kalvl« Så lige med ét var kalven borte og manden ene. Han måtte da gå i lang tid og vanke og kom først hjem efter et fjerdingårs forløb. Da han kom hjem, klagede han igjen sin nød til pigerne over den lange vanken. »Du kunde jo have holdt din mund«, sagde de, »så havde kalven nok båret dig hjem«. Niels Sorensen, Løgstør.