Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00480

Story DS_07_0_00480

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00480

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Farsø Hjarbæk
Keywords associated with this story	skrald 1 skrive 2 snak 1 mellemrum 1 sjælden 1 hæl 2 folk 1 sko 1 spøgelse 2 ten 1 tummel 1 spillemand 1 mening 1 re 1 tærske 1 kraft 1 få 1 engang 1 fremtid 1 tække 1 somtid 2 profession 1 va 1 måned 1 bruger 2 stade 1 gamlefader 1 overlade 1 korse 1
Text of Danish publication	?480. Min fader blev engang vaer, te en kone, der boede i et hus lige over for hans, stak noget op i taget lige over hendes dör. Så gik han der over om aftenen og vilde se, hvad det var. Da sad der fire töjrhæle i tækket, og dem tog han hjem og lagde på skor- stenen. Den ene var der skrevet så mange krydser og korser på. Som de nu lå og brændte, gav den ene sådan et skrald, te han troede næsten, skorstenen var gået i luften, men den blev da stå- ende, og han mente jo, det var den töjrhæl, der var skrevet på. Sådan gik han og hentede töjrhæle en 10, 12 år; sådan hver må- nedsdag eller treugersdag var der en 3, 4 töjrhæle, og somtid kun 2. Dem brændte han allesammen. Så blev han for gammel og overlod professionen til mig. s-Hør, Jens«, sagde han, »nu bliver a for gammel og for tummel, nu skal du holde de töjrhæle der fra, te æ spøgelse skal ikke få for megen magt.« A gik så derover for fremtiden og hentede lige sådan bver treugersdag eller hver måned og nogle gange hver f jortendesdag, somtid tre, sjælden fire hæle, og det blev a ved med, a er vis på i 16 år. A gik altid her hjem med dem og lagde dem på skorstenen, og de brændte oven ud af den. Da konen var død, så var den profession forbi. I det mellemrum var a nede ved Kristen Spillemand i Farsø og for- talte barn det. »Ja, klogt gjorde du«, sagde han. »Hvad mon hun tænkte så ved det, når de var henne?« »Å, så tænkte hun, de havde fået råd« Det var al den besked, a fik, men a kunde jo nok forstå hans mening. Hun havde jo ikke noget at bruge töjr- hæle til, men stjal dem, når hun gik om ved folks nødsdöre. Sært nok var det, hun blev ved at sætte dem der over dören, da hun dog mærkede, at de altid blev henne. A sagde en gang til min fader. »Hvad tror I, fåer, hun bruger dem til?« Han svarede: »Å, hun bruger dem, æ spøgelse, til at töjre folk ved«. Men det var jo ingen besked. Hun var fra en gård i byen, hvor der altid var noget skidt. Den gang hendes gamlefader blev begravet, da gik hestene i stade med ham, den tid de kjørte ham til kirkegården. Den samme af- ten gik plejlene på kraft i laden. »Nu er Gamle-Mads ude at tærske.« Så havde do Friborg her nede at mane ham, sådan gik da snakken. Der løb også en hare omkring den gård, og når de så ret til, havde den kun tre ben. Jens Johansen, Hjarbæk.
Map