Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00486

Story DS_07_0_00486

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00486

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hylderslev Jandrup
Keywords associated with this story	plage 1 oldemoder 1 hare 1 skjæppe 1 bære 1 folk 1 jesu 1 kristi 1 bed 1 rar 1 ten 1 miste 1 udmærke 1 bage 1 skud 1 råde 1 vælling 2 glemme 1 jomfru 2 huske 1 sølvknap 2 spot 1 sengeliggende 1 slot 3 pande 1 boghvede 3 særdeles 1 liv 1 fattighus 1 almue 1 heksekunst 1 indlade 1 mælkekande 1
Text of Danish publication	486. »Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til törring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at Karen havde taget boghveden og båret hen til en oldemoder i Hylderslev, for at hun skulde lære hende at hekse. Hun kunde nu malke andre folks køer og lade sin mælkekande gå foran sig, da hun blev ældre. Hun blev nok omlæst og omdøbt, men hun glemte ikke sine kunster alligevel, Da hun blev gammel, kom hun i fattighuset i Jandrup, og da almuen spotvis kaldte dette slottet, lod man nu også spot- ten gå ud over hende og kaldte hende jomfruen på slottet. Stor- gårdsrnanden i Hylderslev havde gjærne to, tre plage gående i ét rurn. Af disse mistede han den ene efter den anden-A Hver morgen, når han kom og så til dem, sprang der en hare ud fra dem. Han skød flere gange på den, men det bed ikke. Man rådede ham da til at lægge en sølvknap for. Med dette skud traf han haren, og han så den aldrig siden. Da han straks der efter kom hen til Ka- ren, fandt han hende sengeliggende, og hun havde en plet som en sølvknap i hendes pande, hvilken hun beholdt alle sit livs dage. Da Jens Sörensen var 7, 8 år gammel, var Karen meget gammel. Han kan huske, at hun en gang kom ind til hans faders, just som husfolkene sad og spiste vælling. Karen rosteden rare vælling, og Jenses fader siger da: »Kom så og få noget af den i Jesu Kristi navn.« Dette kunde Karen imidlertid ikke indlade sig på, men da konen sagde: » Kom dog for Fanden og få noget af vællingen«, kunde hun dygtig spise. Et par år efter blev hun meget syg og kunde ingen ende få på det. Da huskede man på at sætte ild under hende, og så døde hun straks efter. h. M. j.
Map