Story DS_07_0_00518

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00518
Collection information
Associated informants and places	Informant: Anders Kristian Smed Collection place: Vesterbølle ved Gjedsted
Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	stille 1 bryde 1 modtage 1 dreng 1 fortælling 1 skrive 2 pen 2 lave 1 tilstå 1 villig 1 vold 4 ilde 1 jesu 1 kristi 1 fly 1 værd 1 bond 1 lov 1 holde 1 fryse 1 forestille 1 forsøg 1 skynde 1 åbne 1 rå 1 sød 1 konfirmere 2 læse 2 få 3 opå 1 er 1 opfylde 1 opgive 1 tilhøre 1 indgå 1 lofte 1 vente 1 forgøre 1 selvfølgelig 1 bibel 4 kirkedør 1 pagt 1 nøglehul 1 håbe 1 gammelmoder 6 sætning 1 korse 1 behandling 1 protokol 4 forgjøre 5
Text of Danish publication	518. En dreng skulde gå til præst, men han var grumme dår- lig til at læse og var ilde holden med det, for præsten vilde, han skulde lære hans lektier. Så klagede han til hans gammelmoder, te det kunde hau ikke komme ad med. »Det skal du heller ikke bryde dig om, bitte fåer, for nu er tiden, te du skal lære at hekse, det er, forend du bliver konfirmeret, og får du det ikke lært ind- en, så kan du ikke lære det.« Ja, hvem der skulde lære ham det? »Bare du vil følge med mig, så skal a nok få dig det lært. Nu kan du følge med i aften hen at forgjøre den mands hoveder, så skal a siden få dig indskreven oppe i kirken.« Lav de kommer dér til gården, som de skulde ind at forgjøre hovederne, der sid- der manden og læser i hans bibel. Så venter de dér, te det skulde få ende; men hau bliver ved at læse. Omsider bliver drengen kjed af det og siger: »Skal vi ikke rå hjem? I skal skynde jer med det, for a fryser mig.« — »A kan ikke gjøre noget ved det«, svar- er hun, »så længe hau sidder og læser i Bibelen.« — »Hvordan kan det være, du så ikke kau forgjøre dem?« — »Nej, for så har Fanden iugen magt.« — »Så er det, der står i Bibelen, jo stærk- ere end Fanden.« Ja, det måtte hun tilstå, og så måtte de opgive forsøget den aften. Dagen efter kommer drengen til præsten igjen. Så kunde han nu slet ikke noget af lektien, og præsten bliver vred og vil vide, hvordan det kunde være. »Det skal a sige fåer, for a var med min gammelmoder henne og skulde forgjøre den mands hoveder, og så fik a så lidt søvn.« ¦— »Nå, fik I det så forgjort«, spörger piæsten. »Nej, vi gjorde ikke, min gammelmoder sagde, hun kunde ikke, for det manden sad og læste i Bibelen.« — »Hør, min dreng, kan du ikke få at vide, hvad pagt din gammelmoder har indgået, siden hun sådan kan forgjøre.« — »Ja«, siger dreng- en, »når I vil love mig at konfirmere mig, så skal a nok få fåer at vide, hvor mange hekse der er her i sognet.« — »Det skal jeg også, om jeg så skal oplære dig bag efler i flere år.« Da drengen nu kommer hjem igjen, siger han: »Hør nu, gammelmoder, nu vil a lære at hekse.« — »A, vil du det, min dreng, da er du også en sød dreng. Ja, lad os så af sted i nat, det er ikke værd at sætte op opå.« Så laver de dem til og skulde af sted til kirken. »Nu skal du flöj te ind ad nøglehullet i kirkedøren«, siger hun, »og så sige: A giver mig Fanden i vold.« Det skulde han gjøre tre gange. Drengen han stiller sig jo an, og han flöjter og siger: »A giver dig Fanden i vold.« — »Nej, det var fejl, min dreng, du skal sige: A giver mig Fanden i vold.« Nu skulde han te'n igjen, og han flöjter, men siger det samme. Så kunde det jo ikke blive til noget, og hun må selv til at kalde på Fanden. Hun går så selv hen og flöjter, og hun siger jo: »A giver mig Fanden i vold.« Straks kommer der en person og forestiller sig som den rette hus- bond. Så siger hun, at her var da en lille person, der gjærne vilde indskrives i hans protokol og høre ham til, for nu var det tiden, han skulde snart konfirmeres, og hun vidste, at han nu helst vilde have ham under behandling, og hvad hun kunde læse op. Så åbn- er han protokollen og tilspørger drengen, om han vilde tilhøre ham og indskrives i haus bog. Ja, det kom an på hvad måde. Det skulde skrives med drengens eget blod. Det var han også villig til. Der blev så åbnet en åre, som pennen skulde dyppes i. Da der nu skulde skrives, vilde drengen selv gjore det, for ellers var han bange for, det ikke blev rigtig. Det gik Fanden ind på, og han flyr ham pen og protokol. Så begynder Fanden at diktere ham en hel lang sætning, men i det sted ski iver han Jesu Kristi navn og så tre korser. Da han var færdig og vilde overrække ham protokol- len, kunde Fanden ikke modtage den, og så beholdt drengen den selvfølgelig. Næste gang han kom til præsten, tog han protokol- len med sig og bad præsten, om han nu ikke vilde se efter, hvad for hekse der fandtes her i sognet. Jo, de var der både her i sognet og i mange flere sogne. Ja, så håbede drengen også, at præsten vilde opfylde hans lofte. Hvordan hans gammelmoder fik Fanden tilfredsstillet, har a ikke hørt noget om. Det var ovre i Salling, dether er sket efter fortælling. Anders Krist. Smed, Vesterbølle.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers