Story DS_07_0_00523

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00523
Collection information
Associated informants and places	Informant: Niels Kristian Jensen Collection place: Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	himmel 1 nabo 2 helvede 1 storm 1 malke 2 dejlig 1 hjem 1 træffe 1 opholde 1 nederst 1 sognefoged 1 rar 1 forstå 1 spasere 1 sikken 1 så 2 knæ 1 rejse 1 kam 1 flyver 1 nål 1 slide 1 evig 1 split 1 yderst 1 tak 2 takke 1 avl 1 knyge 1 hende 1 agter 1 sommerdag 1 sorgelig 1 blive 1 bun 2 fa 1 fremfor 1
Text of Danish publication	?523. Der var en præst, men hvor han boede, det kan a ikke sige, han havde kun et eneste barn, og det var en pige. Så træf- fer det en sommerdag, det var sådan et rart vejr, at hsn tager den- her lille pige med ud at spasere, og som de går så op og ned ved deres korn, så siger præsten til pigen: »A, sikken dejlig avl vi har fremfor vore naboer-« — »Ja, hvem takker fader for det?« siger hun. »Det takker jeg Gud i Himlen for«, siger han. »Nej«, siger hun, »det er tåbeligt.« — »Hvordan da?« — »Det kan du takke moder for.« — »Det forstår jeg ikke.« — »Jo, for når vor karl går og såer, og vor nabo også går og såer, så går vor moder der imellem, og alt det frammeste det falder på vor mark, men det agter det falder på vor nabos, derfor er hans korn så ringe imod vort.« -— »Har hun så ikke lært dig noget, mit barn?« siger han. »Jof, siger bun, »hun har lært mig at rejse vejr, og hun har lært mig at rejse sådant et vejr, at vi ikke en gang kan gå for storm.« — »Ja, rejs det så, min pige.« — »Nej«, siger hun, »så kan vi ikke komme hjem, men jeg skal nok rejse det, når vi kommer så nær, at det kan gå an.« Han purrede hende flere gange for det, og da de kom så nær, at hun tykte, det kunde gå an, så tog hun fat i hendes forklædehjörner, og viftede med det imod vesten, men hvad hun sagde, det véd a ikke. Da de kom til hjemmet, da split- tede det både huse og al ting ad og kastede dem over ende flere gange, för de kom ind. Så tog han hende ind med sig i hans kammer. »Har hun så ikke lært dig mere?« — »Jo, jeg kan malke hvad mands ko du vil bede mig her i byen. Så siger han : »Sognefogden har en rød ko, malk mig så den.« Og hun sætter to nåle i vindveskarmen, og hun tiækkede på dem, så kom mælk- et. »Nu har den ikke mere mælk, faer«, siger hun, »malker jeg længere, så kommer blodet.« — »Det er lige meget«, siger han, »bliv ved.« — »Nu må jeg ikke længere, så dør hun.« — »Det er lige meget, lad hende så dø.« Så knøg han ad byen og vilde se ad, og da stod der mange folk om koen og sled og slæbte i hende, men død var hun, og d6t blev bun. Folkene klagede sig over det, men så siger præsten, at han vilde give dem penge til en ny ko, og det gjorde han. Nu prøvede præsten på at ville have hans koue og barnet döbt om, men da ban begyndte med det, så dode fruen straks, og tosen dode kort efter. Da huu lå i hend- es yderste, bad han hende, om hun vilde komme tilbage og sige ham, hvor hen te de kom. Han opholdt sig i flere afteuer i kam- meret o? ventede. Så som han sidder en alten, kommer der en bitte sort kat og flyver op på hans knæ. »Fyfy, mit barn, hvor sorgelig ser det ud.« — Ja, fader«, sagde hun, »én gang forso- ren er evig forloren.« — »Hvor blev I så?« siger han. »Nederst i Helvede«, siger hun, og så er der ikke mere at fortælle om den sag. N. Kr. Jensen, Fredtijærg.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers