Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00529

Story DS_07_0_00529

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00529

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hvidbjærg Agersø Glomstrup
Keywords associated with this story	plage 1 malke 2 stejle 2 plove 1 veje 1 tønde 1 djævel 1 gribe 1 tyk 1 betale 1 så 1 føre 1 tår 1 lære 1 glemme 1 pinde 1 kast 2 moder 1 lægge 1 beklage 1 kun 1 tik 1 brænde 1 do 1 vind 1 tørstig 1 hekseri 1 heksekunst 1 gamlefader 1
Text of Danish publication	529. En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen skulde komme op til ham. Hun kom også. Så satte han to pinde ved loftet og spurgte, om hun kunde nu malke mælk af dem. Ja, og hun malk- ede. Eudelig kom der blod. »Nu kan det ikke hjælpe, a malker mere«, siger hun, »for så døer koen.« »Hvor står den?« Den stod på Qlumstrup, og det var en stor rød ko. »Lad koen kuns dø«, siger præsten, »jeg vil betale den.« Da præsten kom til Glumstrup, var koen død, og så betalte ban den. Så spurgte præst- en hende om, hvordan det gik til med hekseriet. Hun svarede, at om juleaften skulde de op ad Hvidbjærg kirke og dandse, og deres Gamlefader (Djævelen) kom også på det. Så blev pigen sat i en tønde og kast ned i jorden og skulde sidde dér og glemme hendes heksekunster. Der blev både plovet og sået og harvet over hende, og den gang hun så igjen blev kast op og kom der fra, kunde hun ikke huske det mindste mere af det, hun havde lært. Det var præsten godt nok fornöjet med. Den gamle, der havde lært datteren det, blev greben og skulde lægges på stejle og brændes. Så skulde hun føres over vejlen, men da rejste hun vinden, så de kunde ikke få hende over. De tik da bud ahevTyk- ke-Marie fra Mors, der var af ækjæltringslags og var så god til at skjære plage. Hun kunde over hende. De kom da over vandet her ved Sallingsund og her igjennem Harre. Der var to, der kjørte med hende på eu vogn. Men den gang de kom til Harre kirke, da var d6n ene af karlene tørstig, og han vilde så ind til en gammel mand, der hed Per Olesen, og have en tår at drikke. Tykke-Marie, der jo skulde følge med til vejende, for at den an- den ikke skulde gjøre mere fortræd, hun gik også med ind og sagde til kusken, at han kunde kjøre så stille for af. Men det kunde han ikke. Da hun kom ud igjen, sagde hun til ham: »Hvor- for kjørte du ikke?« »For a kunde ikke.« »Numå du kjøre, nu skala give dig lov til det.« Så kunde de komme af sted, og til flvidbjærg kom de også, på stejle kom hun, og brændt blev hun. Maren Primdal, Navtrup.
Map