Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00564

Story DS_07_0_00564

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00564

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bøvling Hove
Keywords associated with this story	hyrde 1 kjende 1 nordre 1 følge 1 pibe 2 blæse 2 ligeså 1 løfte 1 rør 4 mur 2 el 2 skjære 1 flyde 1 kaste 1 fjerde 1 lette 1 hælde 1 slås 1 kyle 1 kryb 1 puds 1 blæser 1 flan 1
Text of Danish publication	564. »Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set för.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun til ham: »Når jeg blæser i min pibe, og du ser sydosthjörnet af kirken lette sig så meget, at du kan sætte ét af disse rør under, da skal du gjøre det, og gjøre lige sådan ved de andre hjörner.« Som hun sagde, gjorde han. Hun blæste, og sydosthjörnet løftede sig lidt fra jord- en. Da stak drengen et rør under. Hun blæste anden og tredje gang og fjerde gang, og hver gang stak drengen et rør under, så til sidst stod kirken på de fire rør. Som hun nu står ved sydost- hjörnet, siger hun: »Kryb nu under muren og ind i kirken og se, om den står lige.« flan løber om til den nordre side til nordost- hjörnet og kaster en sten under muren, ti selv havde han ingen lyst til at komme der under, og råber: »Den står lige!« Straks gav hun et lille blæs i piben, og nu stod kirken på jorden igjen. Det kjendes endnu, hvor han kylede stenen under, ti Hove kirke hælder ved den nordöstre ende den dag i dag. Da drengen blev kjed af at være ved Ellen, kom han til Bøvling at tjene for hyrde. Her brugte han flere kunster, som folkene havde sine store löjer af. En gang fik han køllerne til at slås, så der flød blod af dem, og ligeså fik han rævlingtojrerne til at rejse sig på enden. Men disse kunster spurgte manden snart, og så er det en dag han siger til drengen: »Kan dutrække i dine kjönne klæder, så kan du kjøre med mig ad by.« Det vilde drengen gjærne, og han kom snart i sin puds. Men de kjører lige til præstegården, og dér blev han omdöbt og fik et andet navn, og siden den dag kunde han ingen af sine forrige kunster. S. Grundtvig.
Map