Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00565

Story DS_07_0_00565

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00565

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Børglum kloster
Keywords associated with this story	malke 2 spæde 1 stad 1 udrette 1 kalv 1 nem 1 kalde 1 klar 1 gods 1 forstand 1 kammerherre 4 vante 1 tilbagevej 1 provst 3 kloster 1 øjeblikkelig 1
Text of Danish publication	565. Der tjente en pige på en 15, 16 år på Börglum kloster, og hun var snart de andre piger vel klog, for hun kunde få deres vanter og træsko til at dandse, og de sagde da til herremanden det var kammerherre Hillerød te når hun ikke kom væk, så vilde de ikke være der. En dag vilde de have rejst alle sammen. Så sagde kammerherren til kusken, at han skulde spænde for vognen, de skulde ud at kjøre, og han tager så pigen med sig i ka- reten. De kjører nu ned til Börglum præstegård, og han får præsten med også. Så kjører de om ad byen Vitrup, der hører til godset. Da de nu kommer der, står der sådan en stads rød hus- mandsko på marken. Så siger kammerherren, at nu skulde hun stå af og malke den ko så længe, til den døde, om huu da kunde gjøre det? Ja, det kunde hun nemt gjøre. Hun springer af og malker så længe, til hun malker det klare blod, og så døde koen øjeblikkelig. Så kjører de om ad Åsenterp. Dér gjör hun også småkunster ved kreaturer og kalve, og provsten og kammerherren sidder og ser på det. Endelig kommer de på tilbagevejen til en vejrmölle, der bar stået vesten for gården, og da det var stille vejr, så siger de til hende, om hun kunde ikke få møllen til at gå. Jo, det kunde hun nok, siger hun, og hun kunde også nok få den til at stå igjen. Så fik hun mollen i gang, og så siger provsten til hende: "Nu er det nok!" og de kjørte hjem til klosteret. De skulde så ind i kirken, og dér döbte provsten hende omkring. Så var hun siden som et spæd barn, hendes forstand var helt væk, og hun kunde ingen ting udrette. Den, der har fortalt mig det, han havde selv set pigen mange mange gange. Han hed Tulli-Lars. Det Tulli-navn havde han efter en familie, der boede oppe i Nörre- Harridslev. Söunen derfra har været kjöbmand i Løkken og kald- es Tulli-Andreas. Jens Peter Pedersen, Ilbjærge.
Map