Story DS_07_0_00573

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00573
Collection information
Associated informants and places	Informant: Kristen Jensens kone Collection place: Fovlum Himmerland
Story contents
Places mentioned in this story	Alstrup Fovlum
Keywords associated with this story	bore 1 væg 2 alvor 1 iblandt 1 malke 5 våge 1 trind 1 missel 1 følge 1 rend 1 forskrække 1 øre 1 dagning 1 miste 1 klar 1 nytte 2 norderst 1 begribe 1 forlange 1 tus 2 sød 1 flytte 1 pikke 1 rendesten 1 nøds 2 karlekammer 1 kyle 1 bam 1 vide 1 allig 1 urimelig 1 jamen 1 hade 1 indo 1
Text of Danish publication	573. A er født i Lundgård i Alstrup. Dér havde vi iblandt andre en mageløs god ko til at malke. Men med ét blev hun så underlig og stod og hængte med hovedet ned i jorden, og mælk var der ikke af. De kunde ikke begribe, hvordan det kunde være. De havde et karlekammer med væg lige op imod nødset, og dér inde lå en dreng, som hørte, det malkede der inde om morgenen, lige för vi andre kom at malke. Da vi nu kommer, springer han hen og siger: »I har missel malket én gang.« Nej, det var da så langt fra vi havde det. Koen bavde intet mælk, og vi skulde da til at have råd for det. Nu boede der en klog mand i den norderste gård her i Fovlum, den kaldes Bjærggården, og han kaldtes Bjærgmanden. A skulde gå hen til bam og forlange ham til at komme. Ja, han vilde komme i morgen, men det skulde være, för solen stod op. Vi var jo tidlig oppe den morgen, og så siger han til mig, da han kom, om a kunde nu trække koen ud, og det gjorde a og bandt hende ved en vogn. Så skar han til midt ind i det ene øre af hende. Om a kunde nu malke hende? Den gang a fik hende så malket, spurgte han, om vi havde ingen rend- esten. Jo, der var én ovre på den anden side af indhuset. A følger med ham derom, og det mælk kyler han ned i rendestenen og siger: »Lad dem nu have det, te Dæwlen han gol i dem!« Så kom der lige så mange tusser, lige så mange tusser og drak af det mælk, te de var lige så hvide om munden. A blev helt forskræk- ket ved det, ja, det véd den søde Gud, det er sandt hvert ord. Så gav han koen noget ind, og han borede i dörtræet, og dér satte han noget ned. Nu var koen i stand. Om anden året var det vi fik det hus gjort noget i stand, og dör- ingen blev flyttet og sådan. Så var det det selv samme igjen med ko- en. A skulde så nok en gang til Bjærgmanden, og han kom og så på det. Men han kunde ikke forstå det på nogen optænkelig måde, ban grublede nu så urimelig på det. Da a nu så, det gjorde ham så forfærdelig hovedgræmmelse, oga jo havde set ham komme noget ned i daringen, så siger a til ham: »Jamen den er jo bleven flyt.« — »Nu skal du have tak, min søster«, siger han, nu var han bjærget, den gang han fik det at vide, også gjorde han det i stand igjen, og siden kom der aldrig noget til koen. Så vilde min fader have vidst af ham, hvem det var, der gjorde det. Men han sagde: det var ingen nytte til, for han vilde jo hade dem for det, og de kunde komme til ham på vej og sti og gjore ham fortræd, siger han. Så fik min fader det ikke at vide, og det var da heller ingen nytte til. Den mand han var klog for alvor, og vi havde jo mist koen, havde han ikke kommet til hende. Karlene de pikkede et bitte trindt hul på væggen ind til nødset, for de vilde jo have set, hvem det var, der malkede koen, og de vågede en hel nat over det. Den karl, der var mest stor på det, han faldt i slum, men den anden karl stödte til ham, for så i dagningen malkede det, ret te hun pludrede. Så turde han allige- vel ikke se ind ad hullet, for han troede jo, det var den klare Fanden, han skulde have fået at se der indo. Kristen Jensens kone, Fovlum.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers