Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00623

Story DS_07_0_00623

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00623

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	nabo 1 malke 1 rende 1 middel 1 silde 1 smøre 1 ryste 1 skind 1 opdage 3 ønske 1 nytte 1 koge 1 bør 1 glemme 1 helse 1 beholde 1 gryde 1 krop 1 bagerovn 1 forebygge 1 hælde 1 særlig 1 stræbe 1 straffe 3 skolde 1 kjærn 1 vedkommende 1 skyldig 1 sygdom 1 brænde 1 glød 1 stalddør 1 rigtignok 1 salt 1 blik 1 kirkebog 1 kjærne 3 tyv 3 heldigvis 1 kælve 1 talemåde 1 eg 1 sidstnævnt 1 fløde 2 bun 1 ri 1 flode 1 rimelig 1 kjærnet 2
Text of Danish publication	623. Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smörlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som kom til i det samme, spurgte hende: »Hvad render I der og mumler over?« Den gamle svarede ikke, men så på hende med et ondt blik, og for silde buskede den unge på, at man ikke må tale med dem, mens de hekser, ti fra den dag af var det forbi med hendes helsen; hun blev aldrig rask mere, skjöndt hun levede nogle år efter. Nu! en heks skal brændes, eg da tiden kom for denne gamle kone, kunde hun heller ikke dø, för der blev sat ild under hende. Der blev lagt et par gløder i en gammel træsko og sat ind under seng- en, så slap hun, det gamle skind. Den unge kone døde så kort efter, at de to blev naboer i kirkebogen. Samme gamle kone var altid på nakken af en anden gammel kone i samme by og stræbte at spolere hendes kreaturhold, smörheld o. 1., men den anden var for klog til at lade sig overliste. Således var hun altid hos sin ko i den tid, den skulde kælve, og hekse har kun magt til at tage smöriet, når de kan komme først til koen, efter at den har kælvet. Somme siger rigtignok, at det er nok, når de kan komme til det vand, koen skal drikke, og det er for ' :-¦> :i rimeligt nok. En gang var det dog nær ved, at sidstnævnte kone ikke havde fået smör, da hun kjærnede, men rådsnar tog hun kjærnen med flode og bar over hos gjeuboen og stod dér og kjærnede. så fik bun smör, ti dér havde hekseu ingen magt. Heldigvis er der da også midler til at forebygge, at andre så- dan tager smörret, og til at få dem opdaget og straffet, som har gjort sig skyldig deri. Et middel, som man aldrig bør glemme, når man vil beholde sit smör, er at komme et par korn salt i den ny- malkede mælk, som man giver bort. Står man og kjærner, og der kommer et fremmed menneske, bör man ryste smörret af sig, det vil sige: kjærne en gang, og det er særlig velset, om vedkommende springer ind ad dören. Kan man ikke på nogen måde få smör og ønsker at vide, hvem tyven er, så sætter man en gryde med fløde over ilden, og når den er ved at koge, hælder man fløden i ilden eller i en ophedet bagerovn, så bliver tyven skoldet over sin hele krop og er så både opdaget og straffet. Deraf er vel den talemåde kommen, når nogen får en rigtig smøre, som er ham vel undt: »Sådan skal du ha', din smörtyv.« En mand straffede sin smörtyv på en anden måde. Da han så, at der ikke vilde komme smör, sagde han: »Ja ja, skal vi ikke have nytte af smörret, så skal de andre heller ikke.« Så satte han sig og gjorde i kjærnen, derved fik tyven sit smör urent og var så opdaget med det samme. Karen Toxværd.