Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00930

Story DS_07_0_00930

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00930

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lendum
Keywords associated with this story	skylle 1 tænde 2 aften 1 modtage 1 æde 2 bid 1 kold 1 mave 1 tælle 1 inde 1 hilse 1 pibe 2 smøre 1 synke 2 tyk 1 vågne 2 fiske 1 hænde 1 kost 1 tort 1 løbe 1 slagte 1 davre 1 løverdag 1 øge 1 meldmad 1 pandekage 5 kar 1 ilde 1 faste 2 drage 1 adskillig 1 fly 1 havre 3 ansigt 2 grød 2 aftes 1 synge 2 bage 2 brød 1 engelsk 1 vagt 1 koge 1 suppe 2 føde 2 varm 2 smage 5 kage 1 friske 2 gryde 1 sult 4 krumme 1 få 1 dram 1 varme 1 skam 1 ærgerlig 1 kræve 1 simpel 1 aft 1 hælde 1 godaften 1 munter 1 skål 1 avle 1 kartoffel 1 kjæreste 1 bevare 1 godnat 1 sukker 1 onsdag 1 måned 1 kurer 1 pande 1 sågu 1 sygdom 2 hon 1 hylde 1 natte 2 salt 1 fjæl 1 torsdag 2 tu 2 sur 1 pulver 1 mundfuld 1 allehånde 1 søskendebarn 1 fiere 1 tinge 1 mart 1 flan 1 velkommen 1 løg 1 fredag 1 tirsdag 1
Text of Danish publication	930. Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget för dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra sig. Men det var et kjendt guf, huuden kjendte han godt, for den fulgtes gjærne med en pige, han var kjæreste med, og den havde været hos ham fiere aftener. Så løb den hen til en bagdör på gården og sad der på vagt. Han tænkte nu, at pigen var der inde. Han havde rig- tignok hørt, at hun ikke var ham rigtig tro og havde hendes gang til flere, og så gik han videre i de tanker og var ærgerlig. Ende- lig kom han til det sted, hvor han skulde kjøbe det havre. De skar meldmad til ham og gav ham en dram, men han kunde ikke synke eller æde noget. Han drak en mundfuld ni til hver bid, og det var så tort og smagte ham så ilde, så han fik ikke mere end et par stykker i sig. De blev akkorderet om havren, og manden skulde kjøre det ned til Frederikshavn om løverdagen, der skulde de møde og modtage og betale havren. På vejen hjem havde han et søskendebarn, og der gik han ind, for han var lige godt sulten og tænkte, om de ikke havde bedre føde. Han var velkommen der, og de bagede en bitte pandekage til ham, men den smagte ham heller ikke vel. Han kom hjem og fortalte om hans rejse. »Ja, du er vel sulten?« sagde hans medei. Ja, det tykte han da nok, og han satte sig. »Ja, a har kogt søbekål for din skyld, det véd a, du vil gjærne have.« Men det var det samme, han kunde ikke spise, han vilde i seng, for han var kommen tidlig op. flan gik altså i seng og faldt i blund. Men så stod den lede hund for ham og så ham ind i ansigtet, og han vågnede op og kunde ikke sove, og føden smagte ham ikke. Han havde været en munter karl og sunget mange viser, men nu kunde han ikke synge. Om efter- året i Oktober da snakkede hans moder med en kone, der vidste flere gode råd for adskillige sygdomme, hun kunde kurere for dörspænde, engelsk syge og modsot og flere andre sygdomme. »Ja, det er sågu noget modsot, han går og drages med«, siger hun, »det er enten en hund, han har set fastende, eller et øg, der har rakt sig. Det skal du få at vide, hvordan det har sig.« Så spurgte moderen ham også ud, og han fortalte om den hund på vejen til Lendum, men han talte jo ikke om kjæresten. Det for- tæller hun så den kloge kone. »Nå ja, så er det hundemodsot. I dag har vi tirsdag, i morgen er det onsdag og overmorgen torsdag, så skal du rejse dig ret tidlig torsdag morgen og bage ham en pandekage med ni slags i. Det kan være æg, mælk, mel, salt, løg, allehånde, sukker, du kan smøre panden i smör, og det kan aldrig skade, du kan tage lidt vand med. Men det skal være en bitte én, for han skal have den alt sammen i sig. Og så har du her lidt pulver, du kan røre ud i pandekagen, og så kan du give ham noget mælk at skylle det ned med, og så skal han hen at sove en bitte krumme. Om aftenen siger konen så til manden: »I morgen skal du rejse dig tidlig og gå ud og rögte, for Jens skal blive liggende, a vil bage en pandekage til ham med ni slags i, kan hænde sig, han så kan komme sig, for det er jo skidt med ham, som det er.« Som sagt så gjort, Manden står op og rögter, og konen bager pandekagen og kommer og giver ham den på sengen, og hun giver ham en bitte skålfuld mælk med, han havde at synke det ned med. Det stod så hen netop i otte dage til fredag efter, da skulde sönnen til Ålbæk og bjærge lidt fisk, for de avlede mange kartofler, men havde kun lidt mælk. I de otte dage var der ikke noget at fortælle om ham. Nå, han gik. Så om aftenen går han og kommer om ved et sted, hvor de var til bryllup alle sammen andt end en datter, der var hjemme. »Da vil a gå der ind og tænde min pibe«, siger han til sig selv. Han kommer ind og hils- er godaften. »Nu skal du være velkommeu, Jens«, siger pigen, »du kan sidde og ro mig, det er så ensomt for mig her. A skal gå hen og skjære til dig.« »Nej, du skal ikke, a har gået i Ål- bæk og fået så megen tör kost i dag.« »Ja, a kan også varme noget suppe til dig, vi har lige slagtet, og a skal selv have min natter.« Nå, hun varmede suppen og kommer ind med en skål- fuld. Der var lammehale og nyrer og gode sager, og de sætter dem til at spise. Det smagte ham så godt og han åd, og det varede ikke længe, inden han havde brødet i sig. »Tu, der var nok for lidt brød«, siger hun, »a vil skjære nok en skive.« »Det er jo en skam, men der er ikke noget længe, der har smagt mig så vel«. Hun tog så af bordet, og han tændte hans pibe, og de snakkede fortrolig snak, for de kjendte ret godt hverand.e. Endelig bliver han så sulten igjen, for maven krævede mere. »Ja, a skal hjem, det er nok snart sengedags«, siger han. Imidlertid var de komne til at tykke godt om hinanden. Han sagde godnat og gik. Da han kom hjem, var hans moder i seng. »Hons har du til natter i aft- en?« siger han, »a er sulten.« »Ja, tu a har ikke andet end nogle kolde grød, der står i gryden, og så noget sur mælk, der er på bunden af karret, der står på fjælen (o: hylden ved loftet), det er jo simpelt, men du fåer hælde noget öl i.« Han spiste alle deher grød og mælk og öl, og så gik han hen og sov godt og havde gode drömme. Da han vågnede om morgenen, rejste han sig straks og skar en god skive af kagen, för han gik ud. »Hvad har I til davre?« siger han. »Du åd jo alle grødene i aftes, vi har kun varmt öl med nogle brødsopper i « Fra den tid var han frisk. Hans moder kommer så til den kloge kone. »Du skal have tak, Maren, for det gode råd, du gav min sön, nu er han så frisk, men a kunde ikke skjönne, han kom sig för den niendedag.« »Hahaha, det tænkte a nok«, og det lo hun ad. »Men hvad var det for pulv- er, du flyede mig?« »Ja, det véd a ikke, om a vil sige dig.« »Gud bevare min mund, a skal ikke sige det.« »Ja, det var da ikke andet end lidt bleget hundeskarn, om a skal sige det.« Niels Madsen, Bratten.
Map