Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01019

Story DS_07_0_01019

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01019

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Flyndergårde Sevel
Keywords associated with this story	nabo 1 dejlig 2 paste 1 bæst 1 gid 1 rende 1 grå 1 huje 1 vælte 1 kvie 1 kalv 2 pæn 1 so 1 forår 1 lår 2 synge 1 dyb 1 re 1 datter 1 stikke 1 flyver 1 varme 1 ligfærd 2 seng 3 sindssvag 1 heks 1 tik 1 forhekse 2 tåbelig 1 klare 1 fornem 2 dygtig 1 fjæl 3 ihvordan 1 vard 1 mal 1 jamen 1 kige 1 fugl 1 villele 1 ungnød 1 bun 3 november 1 sals 1 flan 1
Text of Danish publication	1019. I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun for- heksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brænde- vin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres hoveder fik lår og ben i stykker. Et gråt ungnød kom til at stikkes, og så smat benene lige i stykker. En dag, da hjordepigen drev op ad bakken med hovederne, tik en dejlige sort kvie låret i stykker. Så blev konen sindssvag og gik et halvt års tid sådan ; men de dulgte det, så ingen ret vidste noget om det. Men så tog det til, og hun vilde rende hen. En dag render bun og sætter ned ad soen til. Begge døtrene så det og kaldte på sönnen, han var bedst til at rende og nåede hende i søsiden, inden hun kom på dybet. Hun var da så kjed af at komme i land. »A, må a ikke lægge mig ned?« siger bun, »og lægge mit hoved i vandet.« Jo, så tykte han da, det måtte hun gjærne. Endelig fik han hende hjem, men det tog sådan til, at de kom i tanker om, bun var forhekset, og sögte til en klog kone i Flyndergårde. Hun sagde ja til det, da de havde fortalt, hvordan det var. Hun vilde nok kjende dem råd, men i morgen vilde den komme, der var skyld i det, også måtte de vide, at hun fik hende ikke at se. Så fik de hende i sengen, og heksen kom også, men datteren paste ikke godt nok på at møde, så hun kom ind og sprang lige hen til sengen og rev omhænget til side. Det gik så rask, at datteren fik hende ikke fra det, og så var det forbi. De var nok der nede i Flyndergårde igjen, men da varder intet at gjøre ved det, og så lå den syge et helt år og døde omsider. Den gamle tåbelige kone lå i sengen og sagde: »Å, de små fugle uden vinduerne de synger så dejlig, de flyver op til Vorherre, gid a var der.« Der døde en gammel kone i Mundbjærg, og der skulde de til ligfærd. Så blev den gamle mand hjemme at passe på æ sölle kone, og alle tre börn, sönnen og begge dötrene, tog te'n. De var pænt kjorende og havde villele uDge bæster og en ny vogn og nyt töj, og de var så fornöjede med den tur. Men så påånt de tre gange i den ligfærd, deres töj gik i stykker o. s. v. Da de kom så hjem, var sönnen ikke så godt til lags, og så gik han og dvinedes. flan var ellers et dygtigt men- neske til arbejde, men stod nu omme ved æ søndre side af salsen og varmede sig om dagen. Det varede aldrig længe, inden han gik til sengs. Så sögte de råd for ham ved den samme kloge kone. Hun sagde, at nu skulde de da passe på, hun kom ikke og fik ham at se, der havde forhekset ham, for så havde de ingeu ting for det. De skulde lukke deres döre. Ja, det gjorde de hver aften. »Jamen I skal gjøre Jessus kors for dem, ellers kan hun gå ind alligevel.« Så havde de nok glemt at gjøre deten aften, og da hører han han lå oppe i stuen te det kraslede ved nøglehul- let i uderdören og gik ind der og så bag efter ind ad klinkehullet i stuedören. Der var to senge ved enden af hinanden der oppe i fredestueu, og der kunde han fornemme, hun kom op i deu ene seng og stod og lagde hendes arme på fjælen imellem sengene og stod og åndede der, og han kunde ret fornemme det Så døde han kort efter først i november, og det var i foråret, hauvar bleveu skidt. Da den gande heks hun skulde dø, da sagde de, der lå en sort hund på æ byggidige og keg ind ad vinduerne til hende. Så doer hun jo da, og de skal have hende lagt hen som andre lig. Men hvad der kom til hende, og hvad der gjorde ikke. det véd a ikke af, men hun vælt af fjælen og ned på jorden. De havde en seng stående oppe i fredescuen, og der lå en dreng oppe. Han kom ned og hujede og skreg, at deres moder hun faldt ned af fjæl- en og lå på jorden; men de lod hende vel ligge til dag. Hun var nabo til os, mens a var hjemme. Ane Malene JespersdaUer, Lille-Loudebjærg.
Map