Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01027

Story DS_07_0_01027

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01027

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mastrup Skjærvad
Keywords associated with this story	bore 1 leve 1 væg 1 veje 1 springe 1 frelse 1 grise 1 pæn 1 bed 1 nærme 1 ske 1 nytte 1 næse 1 fejle 1 flaske 1 blomst 1 vant 1 gris 2 give 1 besætte 1 seng 1 æble 1 ringer 1 doktor 1 kjærn 2 barselkon 1 skuffe 2 medicin 1 fløde 2 dode 1 forlove 1 slukøret 1
Text of Danish publication	1027. Min mand havde først været forlovet med en pige i Biastrup. Så var hun til krigerbal, og der gav en anden pige hende et æble, som hun bed af. Så blev hun syg og måtte hjem og til sengs, blev stadig ringere, og det var helt forgjævos, at de sögte doktor. Så tog de til sidst til Erik Iløøg i Ramten skov. Han sagde, at han kunde ikke frelse hende, for hun havde over- levet tre højtidsdage, og skjöndt han nok gav hende noget medicin, hjalp det ikke. Så sagde han også til min plejefader, der var ovre efter råd. at når enden nu nærmede sig, og doden kom, så vilde den pige fra Skjærvad komme, der havde gjort det. Hun var mejerske og vilde komme forklædeløs over åen til Mastrup. Men så skulde han slå hende i næse og mund, te blodet kunde springe af hende, så kunde hun ikke gjøre mere ved dem. Pigen kom også og vilde over at se til dem, sagde hun, og han slog hende, og hun gik igjen lige så slukøret, som hun var kommen forjaget. Men hvad sker, så blev hun gift og kom til at bo på den anden side af Skjærvad i et bitte hus, og vi andre kom og til Skjærvad at bo. Så kjælvede vor ko, og hun kom i det samme og sagde: »Giv mig et bitte korn fløde, din ko bar jo kjælvt, du har fløde nok.« Deu fik hun, og så vilde hun se grisen, men da hun var gået, sprang den op ad væggene og blev sådan ved. A tog den ind i slagbænk- en, men det kunde ikke nytte. Å, hvor a var vant for den gris, men den døde jo. Så var det koen. A kunde ikke kjærne smör af hende mere, og så sögte a råd ved en rögter på Skjærvad. Han sagde, det skulde have gode veje, og så borede han i dörtræet og oppe oven over dören og satte noget ind i hullet. Fra den dag af kuude a kjærne. Rögteren sagde, at hun gjorde det med blomster, og dem var der jo mange af på Skjærvad mark. En gang var a ved hende tillige med Skjærvad møllerkone i barselaffære. Vi skulde tage noget til barnet i en skuffe, men trak den fejle ud, for den var fuldt besat med ene små bitte flasker. »Det er ikke deu skuffe«, råbte barselkonen, så den måtte vi ikke have set. Den mejerskes broder boede i Skiffard. Han havde sådan pæne grise det fortalte Niels Hedegård om og de var. som de var stöbt, men ingen vilde kjøbe dem, for de turde ikke. Karen Jensdatter, Egå.
Map