Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01035

Story DS_07_0_01035

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01035

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Glostrup Vallensbæk Snoldelev
Keywords associated with this story	historie 1 dårlig 1 smøre 1 springe 1 søge 1 brønd 2 nytte 1 vugge 2 træde 1 jævnlig 1 præse 1 mælde 2 brole 1 forhekse 1 kurer 2 doktor 1 val 1 atten 1 sygdom 1 gjenganger 1 drukne 1 kurere 1 spektakkel 1 elendig 1 bon 1 medicin 1 hekseri 1 biskop 1 formand 1 professor 1
Text of Danish publication	1035. I Snolclelev mellem Roskilde og Kjoge var der for mange år siden en præst, som havde gået i den sorte skole og derfor kunde kurere forheksede folk og læse spøgeri væk. På samme tid boede i Vallensbæk en rig gårdmand, der hed Anders Kartun. Han havde en stifdatter, som blev dårlig i det ene bon, da hun var en 9, 10 år, og til sidst så elendig, at hun lå ved seng- en i tre år. De sögte både professor og doktor til hende, men lige meget hjalp det, og endelig fik de da i sinde at söge råd hos den kloge præst i Snoldelev. Han kurerede hende på otte dage. Manden spurgte nu præsten, hvordan det kunde være, at de andre ikke kuude gjore det ud. »Nej«, sagde præsten, »hun var ikke til at kurere med medicin, det er en gjenganger, der har haft fat i hende«, og da manden vilde have at vide, hvem det var, svarede han, at det var haua formand i gården. Når pigen var atten år, vilde sygdommen komme igjen, men så fik dé jo atter at søge ham. Anders Kartun var bleven gift med en enke, som ejede gården, og hendes første mand havde druknet sig i brønden. Det var midt om dagen, konen havde fået fat i ham, da han vilde springe i, og begyndte at skiigo. Men han sagde, at det nyttede ikke, hvor meget hun skreg, »for i brønden skal jeg, om så hundrede mand holdt mig. Du skal ikke være bange, at jeg skal gå igjen og gjøre dig fortræd. Jeg kommer kun én gang og ser til dig og efterser al ting her i gården.« Det var vist nok i hostens tid, han kom, og mens pigen var lille og lå i vugge. Konen var ene hjemme og stod og smurte mad til folkene. Da kom en mand i rød tröje ind til hende og bad om et stykke mad. Det kunde han gjærne få, og hun gik op i mellemstuen for at hente noget. Da hun kom tilbage, trådte den fremmede fra vuggen hen imod dören, og der forsvandt han, uden at hun kunde se, hvor han blev af. Hun snakkede ikke om det til nogen, for hun mente, at det var vel noget, der faldt hende sådan ind, men da nu pigen blev syg, og hun hørte, hvad præsten sagde, kom hun i tanker om det igjen. Det gik nu, som præsten havde sagt. Pigen blev ved at være rask, til hun var 18 år, og hun var den raskeste pige til at dandse, der var i byen. Men så blev hun syg igjen, og da de nu sendte bud efter præsten, var ban død. Så var der en mand i Kildebrønde, som hed Jerrs Pedersen, og han val også klog. Men han bavde nok ikke fået kunsterne lært rigtig, for da de nu sögte ham, tog hekseriet magt- en fra ham, og han måtte römme gården, og pigen døde. En gang blev den kloge præst mældt til biskoppen, fordi han gav sig af med sådanne ting. Det var pastor Nyrup i Glostrup, der mældte ham, men nu blev der sådant spektakkel i hans præste- gård, køerne brolede i stalden, og folkene kunde ikke være der. De måtte have bud til deu kloge præst selv, og han standsede uvæsenet. Det råd, som han jævnlig brugte til dem, der var for- heksode, var at lægge kirkemuld på bovederne af dem. Den gamle mand, som har fortalt historien, kjendte godt den forheks- ede pige, da han havde været til gilde sammen med hende. Karl Larsen, Kornerup.
Map