Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01097

Story DS_07_0_01097

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01097

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hvidbjærg Trandum kirkegård
Keywords associated with this story	sand 1 forskrække 1 midnatstid 1 husmand 2 volde 1 umulig 1 ve 1 omtale 1 kone 1 ønske 1 hurtig 1 tigge 1 kraft 1 råde 1 nægte 1 huske 1 cyprianus 1 behold 1 trænge 1 forhekse 1 brøle 1 hjært 1 mislykkes 1 råd 1 kraftig 1 pine 1 forgøre 1 skyldig 1 rædsom 1 rigtignok 1 tørstig 1 denne 1 udholde 1 bun 1 udsagn 1 lunge 1
Text of Danish publication	1097. En husmand i Hvidbjærg havde Cyprianus og kunde hekse, han var nabo til en större gårdmand og forheksede en gang dennes køer, så de ikke kunde få mælk af dem, men køerne stod og brølede, så det var rædsomt at høre på. Nu havde samme gård- mand en meget mandhaftig og klog kone, og hun rejste da over til den kloge kone i Tranum kirkegård og spurgte hende til råds. Den kloge kone gav hende det råd, at hun ved midnatstid skulde gå op i kirken og tage noget sand ved alterbordet og give køerne ind; men hun måtte ikke lade sig forskrække. Da hun var kom- men hjem, og det var bleven ud på aftenen, tog hun én af sine karle med sig og gik op til kirken, hvor hun lod ham stå ved vå- benhusdören, mens hun gik ind i kirken efter sandet. Da hun kom næsten op til alteret, hørte hun et smæld, som om dören med stor kraft blev slået i bag hende. Det gøs lidt i hende, men bun huskede på, at hun ikke måtte blive bange, og så blev hun det hel- ler ikke, men gik rask op til alteret og tog noget sand, med hvilket hun kom hjem i god behold. Det blev nu givet køerne ind, også begyndte hun igjen at malke, men da med större held, skjönt mælk- en var ostnet. En anden gang forgjorde han ét af deres svin, så det døde. Da blev hun af konen rådet at tage det dode svins hjærte og lunge og hænge det op i skorstenen og så passe på, at den skyldige ikke fik det at se, for hvis han ikke så det, så skulde han tæres hen lige så hurtigt som det i skorstenen. Nogle dage efter at hun havde hængt det omtalte op i skorstenen, stod hun en dag i køkkendøren og talte med nogle ude i gården. Da kom deres nabo, husmanden, og gav sig i snak med dem, men derover blev han tørstig og forlangte at komme ind og få noget at drikke, hvad han da også godt kunde få, men han vilde endelig gå ind ad bagdören, men det kunde han nu slet ikke få lov til. Da for- søgte han med magt at trænge sig ind, men dette mislykkedes og- så for ham, ti konen var meget kraftig, og hun skød ham tilbage og lukkede dören for ham. Da gik han ind ad gangdören og bad hende, om hun ikke vilde tage det ned, der hængte i skorstenen, for det var ham umuligt at udholde den pine, som det voldte ham. Når hun nu vilde gjøre barn den tjeneste, så vilde han ikke mere gjøre dem eller deres fortræd. Dette nægtede hun nu rigtignok, men han bad og tiggede dog så længe, at hun lovede at efter- komme hans ønske. Efter konens udsagn gjorde han dem heller ikke siden noget ondt. Hvidbjærg.
Map