Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01331

Story DS_01_0_01331

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01331

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sundgården Humlum bakker
Keywords associated with this story	gård 1 leve 1 ligne 1 land 1 nævne 1 jærn 1 vanke 1 sko 1 fad 2 sejle 1 hu 1 kal 1 drage 1 ønske 1 dyb 1 danmark 1 tilbud 1 tilfreds 1 vandre 1 skare 1 suppe 2 aftale 1 kristen 1 bordende 1 skilt 1 mælde 1 morgenstund 1 steg 1 nytårsaften 1 gade 1 svag 1 hest 1 seng 1 nå 1 benytte 1 sprænge 1 betingelse 1 spir 1 venlig 1 færgemand 3 sund 2 færge 2 kuue 1 lydløs 1 nytårsnat 1 sejl 1 tæt 1
Text of Danish publication	?1331. På Tyholm ved Ottesund ligger en gård, kal- det Sundgården. Gårdens ejer var en gang för juletider en rejse i Kjöbenhavn, men var ikke nået at komme hjem til juleaften, hvorfor han i juleaftenskvælden gik og vankede på Kjöbenhavns gader og var mod i hu. Da mödte han en lille mand, der sagde til ham, at hvis han vilde færge over sundet for ham nytårsnat, så skulde han besörge ham til hans hjem i Sundgården, inden haus kone satte det sidste fad suppe på bordet. Manden tog mod tilbudet på nævnte betingelser og gik med den lille mand uden for byen, hvor en hest stod opstaldet, som de begge steg op på. Hesten sprængte af sted, ganske lydløst, men et öjeblik efter hørte manden et lille skrink, der lignede et lille hammerslag på et stykke jærn. "Hvad kunde det være?" spurgte Sundgårds-manden den lille mand. "A," svarede han, "jeg red vel lavt, det var Viborg domkirkes spir, hestens sko tornede imod." Kort efter holdt de i Sundgården, og konen kom og satte det sidste fad suppe på bordet, just som hendes mand havde taget sin plads ved bordenden. Nytårsaften omtrent ved almindelig senge- tid mældte den lille mand sig og ønskede nu færgemand- ens hjælp efter aftale. Han sejlede da den lille mand over sundet. Der var kuu ham alene, men dog stak færgen meget dybt i vandet. Den lille mand fulgte med tilbage igjen for atter at færges over, og således gik det flere gange til hen imod morgenstunden. Da han så var tilfreds og ikke vilde benytte færgemandens tjeneste længere, tak- kede han venlig og sagde så, om han havde lyst til at se, hvad det var, han nu havde sejlet over i nat. Jo, det havde han da nok lyst til. Den lille mand tog da sin hat af og satte den på færgemandens hoved og sagde til ham: "Se nu der op ad landevejen.* Men hvad så han ? Med lande- vejen fra suudet og så langt op i Humlum bakker, som færgemanden kunde se, vandrede tætte skarer af bjærg- mænd. "Ja," sagde den lille mand, "den kristne tro bliver for stærk, overtroen for svag, nu kan vi ikke længere finde os tilfredse her, vi drager nu til Tyrkiet. Når en gang overtroen får råderum i Danmark, så vender vi tibage her til igjen, hvor vi har levet så mange lykkelige år." Der- med tog den lille mand sin hat og skiltes i venlighed fra færgemanden. Kr. Søndberg, Lomborg.
Map