Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01332

Story DS_01_0_01332

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01332

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ottesund
Keywords associated with this story	nisse 1 reb 1 hort 1 smøre 1 fy 1 ling 1 føre 1 salve 1 minde 1 bedrøvet 1 ty 1 nytårsaften 2 rede 1 beslutte 1 stige 1 stald 1 limfjorden 1 erklære 1 hellig 1 bagben 1 spring 4 akkord 1 sjælland 1 jule 2 norg 1 domkirke 1 færgemand 3 sund 1 færge 1 anse 1 båd 2 juledag 1 last 1 rådighed 1 ro 1 vestside 1
Text of Danish publication	?1332. Færgemanden ved Ottesund var en gang i Kjöbenhavn, og det var lige för jul. Han havde bestemt at komme hjem til juleaften, men var bleven forsinket og kunde ikke komme fra Kjöbenhavn för på lille-juledag. Da han nu ikke vilde rejse selve juleaften, besluttede han at blive, til de höj hellige dage var forbi. Han var dog lige godt meget kjed af det, da det al tid ansees for noget slemt ikke at være i sit hjem juleaften. Som han nu der gik i sine egne tanker, kom en lille mandsling hen til ham og spurgte, hvad han fattedes. Han fortalte da, at han var færgemanden fra Ottesund og var bedrøvet over, at han ikke kunde tilbringe julen hos sin familie. Mands- lingen spurgte da, om han vilde gå ind på at stille færge- båden med to rorkarle til hans rådighed en vis nat, for så vilde han føre ham hjem endnu den samme aften. Manden gik med glæde ind på den akkord, og nu bad den lille ham at følge med sig. De kom da til en stald, hvor der stod en lille sort hest, og han bød nu manden stige op på hesten og surrede ham så godt fast med et stykke reb, trak hesten ud og stod også selv op. Nu tog hesten det i tre spring til Ottesund, det første spring til vest- siden af Sjælland, det andet til vestsiden af Fyen, og så (lidelig det sidste spring til mandens hjem. Men det var det störste spring. Da hesten havde været fra jorden en lille tid, horte færgemanden, der sad bagest, at det ene bagben stödte imod. Han spurgte da, hvad det var, de kom imod. "Viborg domkirke,* svarede den lil'e, og snart var de i mandens hjem. Nogle dage efter, det var netop nytårsaften, kom nissen igjen og sagde, om han så vilde lade færgebàden gå den aften. Manden var kjed af det, da det netop var nytårsaften, men den lille mindede ham om, at han jo også havde redet ham hjem selve jule- aften. Manden tog så en karl med sig, og de gjorde båden i stand. Nissen ventede nu lidt, bød så manden at ro, og han blev da ved at ro den hele nat. De kunde ingen ting se, men nok mærke, at de havde fuld last, når de roede over til den anden side af sundet. Da det endelig blev morgen, erklærede nissen, at nu var de færdige. Han spurgte så manden, om han ikke gjætne vilde se, hvad hau havde fragtet over. Jo, det vilde manden da gjærne. Nissen smurte så hans öjne i en salve. Manden så da, at hele Ty, så langt han kunde se, var aldeles oversået med små nisser. Siden er nok også folkene nord for Limfjorden blevne dem for kloge, da de siges nu at være flyttede til Norge. J. Kr. Jensen.
Map