Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01269

Story DS_07_0_01269

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01269

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Svanninge
Keywords associated with this story	falde 2 væg 2 alvor 1 rumstere 1 snurre 2 dag 1 stoppe 1 omgang 1 nævne 1 lås 2 stad 1 hente 1 fyr 1 hoppe 1 vælte 1 mærkelig 1 mellemrum 1 bo 2 klokke 1 time 1 slagte 1 kat 1 åben 2 forunderlig 1 hvortil 1 kvie 3 fare 1 forgjæve 1 stol 2 efterår 1 forår 2 omtale 1 busk 1 hvorved 1 begynde 1 afstand 1 ovenpå 1 værd 1 plante 2 rotte 2 re 1 dandse 1 kant 1 fejle 3 mulig 1 tand 1 oplyse 1 stikke 1 lo 1 vippe 1 kjælder 1 forsøg 1 samtidig 1 næppe 1 ytre 2 huske 1 glæde 1 rimeligvis 1 sult 1 meddele 1 drev 1 spøge 2 ængstelig 1 desuden 1 kast 1 behover 1 kaste 1 seks 1 beslutte 1 splint 1 skarp 1 besætte 1 modsat 1 kravle 1 naturlig 1 fortsætte 1 formå 1 ord 1 værst 1 efterhånden 1 forknyt 1 dyrlæge 1 gynde 2 tidlig 1 nødvendig 1 kartoffel 2 sengetid 1 ligeledes 1 ende 1 erklære 1 forskjellig 1 forbavselse 1 forhekse 1 bold 1 tygge 1 hylde 1 hop 1 forening 1 gjenstand 1 medtage 1 sengklæde 1 bule 1 bevægelse 1 ligefrem 1 opredt 1 yderlig 1 anbringe 1 billig 1 trøste 1 dør 1
Text of Danish publication	?1269. For en 10, 12, år siden kjöbte en mand et hus på Svan- ninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjöndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med sit lille aulæg, be- gyndte det at spøge for alvor. Allerede tidligere havde han er- faret, at der var noget, som ikke gik ganske naturlig til. En kvie, som han havde, kuude nemlig ikke på nogeu mulig måde stå bunden i stalden, hver morgeu var den los. Det var endda ikke det værste; den blev ikke i stalden, men stod hver morgen inde i et kornlad, skjöndt alle döre var lukkede, og hasperne sad på. Der blev nu sat lås for dørene, men lige meget hjalp det. Kvien var hver morgen i kornladet, og dören lukket i lås. En hest blev syg og undersøgtes flere gange af dyrlægen, der erklærede sig ude afstand til at sige, hvad den fejlede. Den vilde intet æde og sult ede ligefrem ihjel. Hvad der således var sket med kvien og hest- en, gav mauden den tro, at de var, som han sagde, forheksede, og hvad der senere skete, bestyrkede yderligere nævnte tro. En aften hen på foråret efter endt arbejde gik manden uden for huset og så på og glædede sig ved sit lille haveanlæg. I det samme var det, som om en rotte kunde begynde at rode i jorden, og til sin forbavselse ser han, at alle hans plantede buske efter- hånden blev væltede op af jorden. Da der ikke var mere at rode op af haven, begyndte det ved dören til huset. Trappestenen vælt- ede en halv omgang, så den fejle side kom i vejret. Derefter spög- ede det inde i huset. En del snedkerværktöj, der var anbragt på hylder, faldt ned; i det hele taget faldt alt ned, som lå åbenlyst; derefter hoppede det så omkring på gulvet, indtil det kom til at ligge under et större stykke bohave. Yiseine på et bornholmsk stueur snurrede fra den eno side til den anden, og ovenpå klokke- huset satte katten sig, og det var ikke muligt at få den drevet ned, uden den skreg og hvæsede som besat. Horde og stole væltede. Kun den stol, manden satte sig på, blev stående. En sön paa 11-12 år gjorde forgjæves forsøg på at bolde på bordet; når ban holdt ned i den ene kant, vippede det op med den anden, og til sidst væltede det helt rundt med benene lige i vejret. Nu tog faderen nogle mindre gjenstande, der lå og var faldne ned på gulvet, og kastede dem hen i det væltede bord, idet han ytrede nogle ord som: »Lad så det skidt ligge dér!« Men i samme øjeblik rejste bordet sig igjen, og gjeustandene faldt således atter på gulvet. En garnvinde stod inde i en anden stue, hvortil dören stod åben. Pludselig begynder garnvinden at snurre rundt, samtidig med at den dandser ben mod den åbne dör. Idet den nåede dörtiåddet, gav den et lille hop, og inde i den anden stue fortsatte den sine højst forunderlige bevægelser. I stuen stod tillige en opredt seng, men pludselig faldt eller kravlede alle sengklæderne ud af sengen ned på gulvet, og i steden for dandsede seks stole i broderlig forening op i sengen, hvor de blev liggende. I en væg blev der, omtrent en alen fra gulvet, et bul så stort, som en rotte behover for at komme igjennem. »Det skal jeg snart få stoppet«, sagde manden og hent- ede en jærnvægge, som han med en stor hammer drev så fast i hullet, som han formåede. Han var dog næppe færdig dermed, för den igjen foer ud af hullet, så det sang i den, og den kastedes mod den modsatte væg. Pierved var nu intet at gjore; kun sögte ban at trøste sig og konen med, at det dog endnu ikke var så galt fat, som det, efter hvad han havde hørt fortælle, kuude blive. Han ytrede blandt andet, at så længe kartoflerne ikke blev kast- ede omkring, eller der blev fyret med dem, så var det hele aldrig værd at tale om. Men det skulde han vist ikke have sagt, ti aldrig så snart var ordene faldne, för kartoflerne, som lå i kjælderen, be- gyndte at rumstere, og efterhånden blev de alle kastede ud af kjældervinduerne. Men mærkelig nok, ikke en eneste faldt uden- for tagdryppet. Dette er i hovedsagen, hvad der skete i lobet af et par timers tid og gjeutog sig flere gange, undertiden med nogle dages mellemrum, men altid på samme tid i døgnet, så at det stad- ig hørte op til sengetid, ilanden var ikke videre forknyt, hvor- imod konen varmeget ængstelig; da der derfor blev givet dem an- visning på en nogle mil der fra boende klog mand, rejste mand- en straks til ham. Mens han var på denne rejse, spøgede det ganske forfærdelig. Den kloge mand gav forskjellige råd mod spektaklerne og desuden ét, hvorved manden kunde skaffe sig at vide, hvem der havde lavet kunsterne. Rådene viste sig at være gode, og det var et par gamle folk, boende ved siden af, der havde lavet disse kunster, rimeligvis for at faa huset for endnu billigere kjob end sidst, da det blev solgt. Ligeledes oplyste den kloge mand, at den omtalte hest ikke fejlede andet, end at en skarp splint var stukken op mellem dens tænder og forhindrede den i at tygge. Dot var også gauske rigtig; men da splinten blev fjærnet, var hesten allerede så medtaget, at det blev nødvendigt at slagte den. De gode iåd, den kloge mand gav, kunde være interessante at kjende, meu manden, der selv har meddelt heksehistorien, vilde ikke eller måtte måske ikke fortælle dem. A. Bruun-Albrechtsen, Assens.
Map