Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01271

Story DS_07_0_01271

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01271

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hørmested
Keywords associated with this story	sæt 1 skære 2 gruelig 1 passere 1 kiste 1 hoppe 2 skjæppe 4 røg 2 vælte 1 ryste 1 færdig 1 stine 1 redskab 1 volde 1 ilde 1 hak 1 skovl 2 gled 1 ansigt 2 trille 1 ære 1 ed 1 rive 1 standse 1 sy 1 re 1 rygte 1 tærske 1 rulle 1 stakkel 1 tojet 2 husbond 1 skræde 1 skjære 1 saks 1 bænk 1 kring 1 sag 1 skrædder 5 nål 1 rede 1 stund 1 nysgjerrig 1 fær 1 sigte 1 agte 1 fremtid 1 bel 1 hus 1 daglig 1 vare 1 vindue 1 voks 1 blande 1 avl 1 sår 2 hakkelse 3 boge 1 kuue 1 digte 1 gjent 1 fordre 1 eg 1 efterse 1 eftersom 1 logulv 1 boskab 1 stift 1 flov 1 behandling 1
Text of Danish publication	1271. Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rörmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på haus plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans ar- bejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde i an- sigt og öjne på skrædderen. Om det var ikke så hans voks og en sten, han havde under bænken til at rive hans tændstikker på, så hoppede og sprang og dandsede den der inde, og den stakkels gamle mand var så skamferet og så henhakket i ansigtet af hans egne redskaber, te han var næsten ukjendelig af sår. Der var en mand, han hjet Jörgen Hejselbæk, som gik der daglig og tærskede hans avl og skar hakkelse, han kom der i det samme og vilde skjære hakkelse. Men da han havde skåret noget, så kom skrædderkonen og sagde, hun vilde ikke have flere hakkelse skåret, nu skulde det være. Så siger Jörgen: »Nej, nu vil a skjære det, a har bestemt, og så kan det vare så meget længere.« *Nej, nu skal der ikke skjæres flere«, siger hun. »Ja, må a ikke skjære flere, så skal a i det mindste have det blandet og ryst sammen.« Ja, det skulde han gjøre. Forend manden tænkte på, så flov både skovl og lime i hakkelsen, og det røg ud af både vinduer og döre, siden skovl og lime kom til at arbejde med det. Manden blev forkjyvst og lob ud af ladelugen og op til Sindal præstegård til pastor Ishöj og fortæller ham sagen. Præsten lovede også, at nu skulde han straks komme og efterse sagerne, og han tager så lærer Rönner med sig. Da de kom til skrædderen, var han så gruelig ilde til- redt, han sad på skrædderbordet på hans plads, men ingen kunde se, hvad ansigtet var af for hak og sår. Så spörger præsten : »Hvor- dan er det, I har det her?« Ja, det vidste de ikke, siger skræd- deren, det var galt, og det kunde han ikke holde ud med. »Nej, det holder jeg med jer i, eftersom I ser ud«, siger præsten. »Hvor- dan har I det i laden, er det også galt der?« Jörgen havde jo for- talt ham, hvordan han var kommen af sted. »Ja, det er det rig- tignok «, sagde skrædderen, »I skulde bare gå ud og se.« Præsten gik der ud, og skjæppen og skjærekisten og det hele det røg om- kring, og der var ingen ting, der kunde stå stille. Så står drengen der ude. »Sæt dig på skjæppen«, siger præsten. Han sætter sig også, og præsten ser et öjeblik på ham, men han sidder godtnok. Men da præsten så ser andet sted hen, så vælter skjæppen, og drengen triller hen ad logulvet. En anden mand, Smör-Thomas, var kommen til stede lige i samme tid, han havde hørt tale om dether gjøgl og vrövl, og så var han nysgjerrig. Skrædderen skulde sy ham en vest, og han havde haft tojet liggende der i længere tid, så vilde han gjøre sig til ærende og spörge, om tojet var fær- digt. Han kommer altså ind og spörger om det. Nej, det var ikke færdigt. Nu giver han sig jo gode stunder eg vil høre og se, hvad der passerer. DamsigStine ser ham stift i öjnene, og så med ét kommer der en damestövle ud fra en seng og springer op i hov- edet på Smör-Thomas og giver ham én ørefigeu ved den ene side og så én ved den anden side, og så faldt stövlen på jorden igjen og gled ind under sengen. Han bliver belt forskrækket og siger: »Skal det sådan være, må a helst flytte«, og så lob han sin vej. Jens Kristian blev opfordrot af hans husbond at gå derhen og se, om det var så galt, som rygtet fortalte, og han kom også til stede. Jo, det var det rigtig nok, det hele hoppede i luften og på gulvet. Imens hau nu står der og ser, kommer pastor Ishöj ude fra ladeu, nu havde han jo set drengen rulle med skjæppen, og så gjente ban hver en kjæft af fremmede ud, og kuu husets folk blev tilbage. Så fordrede han konen med sig ind i en anden stue, hvor de havde derea kister og boskab stående. »Hvordan er det, Stine, 1 bar det her«, siger hau, »den behandling kan skrædderen ikke være tjent med, hvem har volden dether, og hvem er skyld i det?« Ja, hun svarte ham ikke. »Se, her er tre boger på dether hyldebord«, siger præsten, »dem tager jeg, og for fremtiden befatter I jer ikke med sådanne kunster, ellers skal jeg nok hjælpe til.« Så gik hau, og dermed var det hele standset. Kristen Frederiksen, N.-Bindslev.
Map