Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01278

Story DS_07_0_01278

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01278

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hørdum
Keywords associated with this story	lås 1 skride 1 svinde 2 mærkelig 1 time 1 væve 4 forunderlig 1 dreje 2 samle 1 lykkelig 1 potte 1 more 1 tummel 1 fornam 1 væv 1 in 1 kraft 1 saks 1 lykke 1 leje 1 velstand 1 beholde 1 synlig 1 gryde 1 genne 1 beslutte 1 ulykke 1 due 2 usædvanlig 1 ders 1 solv 1 klippe 1 spænde 1 forandre 1 klog 1 lergrav 1 ægtefolk 1
Text of Danish publication	1278. I Hördum boede en mand og en kone, de havde in- gen börn. Manden var dövstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et andet, og en usædvanlig huldren hortes; uden at mærke til noget synligt kunde gryder, potter og hvad de således kunde sætte fra dem på etsted på ét öjeblik stå et andet sted. En dag, som konen sad i hendes væv og vævede, faldt væven, som hun havde på, lige fra hverandt, som det var klippet med en saks; men det mærke- lige af dette var, at der just i dette öjeblik sad én, som hed An- ders Drejer, og han kunde se, at det var en rødglød strikkepind, der kom og løb gjennem væven. De havde en del gammelt solv- töj, som svandt hen og blev borte, og denne Anders Drejer kom der tit, og han kunde se flere gange ét stykke efter et andet at skride ud og hen i nogle lergrave; men han kunde alligevel ikke se, hvem eller hvad det var, der således havde denne kraft. Da de nu fornam, at deres gode sådan svandt bort, så besluttede de at samle det bedste af, hvad de havde, i en klædekiste, samt låse den og selv beholde noglen, og derpå få en broder, hun havde bo- ende i Tøttrup, til at kjøre den hjem til sig. Men han var knap nok kommen den halve vej, för der blev sådan buldren i kisten, og hestene gik rent i stå og kunde ikke trække vognen. Han spændte den da fra og red tilbage efter hans søster. Da de kom og fik kisten oplukket, ser de, at alt det bedste af, hvad de havde lagt i den, var borte. Så kunde de kjore kisten tilbage. Et par duer havde de under deres seng, som plejede hver dag at more dem ude på gulvet, men siden denne forunderlige tummel blev i huset, så de dem aldrig uden for sengen og heller ikke hørte de dem, men de stod bestandig og hængte op til hinanden. Ende- lig udspurgte de, at der boede en mand i Han herred, som var klogere end andre folk. Til ham sögte de om råd og hjælp, og han hjalp også. Mærkeligt var det, de lejede en mand til at ud- rette dette ærende, og selv samme time han kom der, kom duerne ud fra sengen og begyndte med deres forrige kurren. Denne kloge mand sagde, at ingen havde godt af det, der således blev borte, det var kun til at optænde andres ulykke med.
Map