Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01289

Story DS_07_0_01289

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01289

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ølgod Øsse
Keywords associated with this story	våge 1 torn 1 skrive 1 opdage 1 fly 1 foder 1 trine 1 førstningen 1 træde 2 drig 1 grinnet 1 gryde 2 forholde 1 tække 1 papir 1 halm 1 ligevel 1 voks 1 ringer 1 grinne 1 grævning 1 losere 1 hekseri 3 sengehalm 1
Text of Danish publication	1289. I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand med en rod lue på ude på tækket, og hun kunde se ham, men de andre kunde ikke. Der var én, de kaldte den slemme dreng, han boede mange mil der fra i Olgod, og han havde været ved pigen en aften, hun var ude efter torv, og talt med hende der og flyet hende en bit papir, der var noget skrevet på, og så var det hende, der var skyld i alt det hekseri, hun kunde ikke gjøre andet, men det var jo al- ligevel ikke hende, der gjorde det, det var den slemme dreng. Han havde tjent ved mandens fader, mens han var mand, og var gal på ham. Pigen var voksen og gik så stille der hjemme, uden at nogen i førstningen tænkte på, hvordan hun havde det, men da det kom for dagen, blev hun omdøbt. Den slemme dreng gik omkring fra sted til andet og havde al- drig været gift. En aften kom han til et sted og vilde losere om natten. Han sad nu og snakkede om et og andet hekseri, og det sad pigerne og grinnede ad. Da sagde han, at de skulde ikke grinne ad ham, de skulde fi nok med at passe dem selv. Næste morgen rejste han igjen, men nu kunde pigerne ikke få ro i deres seuge. Manden sad oppe og vågede for at opdage, hvordan det forholdt sig. Han så da ligesom en gloende hånd i sengehalmen og kunde ikke få den af. Nu drog han hen til en klog mand og fik ham til ot skulle rette det. De skulde flytte halmen hen på et sted, hvor folkene kunde komme til at trine på det, og jo mere de trådte, jo mere led den, der havde gjort det. Så blev denher slemme dreng syg, endda han boede langt der fra, og blev jo længere jo ringere, indtil han omsider døde. Folkene havde jo trådt ham ihjel. Det er sandt og ingen lögu, at det gik sådan til. J. Pedersen, Billund.
Map