Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01295

Story DS_07_0_01295

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01295

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Jelling
Keywords associated with this story	væg 1 bryst 1 fadervor 1 middel 1 gro 1 løbe 1 slagte 1 to 1 kalv 1 grise 1 øre 1 skovdallund 1 natur 1 ånd 1 bi 1 uheld 1 blomst 1 tro 1 føde 1 bedsteforældre 1 gris 1 lænkehund 1 hus 1 lænke 1 gudfrygtig 1 sindsforvirret 1 fremdeles 1 henvende 1 pine 1 rolig 1 putter 1 formane 1
Text of Danish publication	1295. Ved mine bedsteforældre, der boede i en gård i Jelling by, var der sådant uheld en tid. Bierne sværmede om vinteren og lå og var døde. En ko skulde få kalv, men det gik langt over tiden, til kalven bavde fået horn inde i koen, og de måtte til at slagte den, da den ikke kunde føde. De havde også et par heste, der kom løbende hjem fra marken og døde med det samme. De havde også en so med ni grise, og når folkene var inde ved den, så var de rolige, men når de gik ud, så sprang grisene 3 alen höjt op ad væggene. De havde fremdeles en lænkehund, der skreg og sprang op i vejret, og endelig blev min bedstemoder sindsforvirret af alt det. Så henvendte de dem til en klog mand i Alsted, han hed Jens Almstolc, og han kom og gjorde hans kunster. De bavde en uven, sagde han, der havde gjort det, han kunde godt få ham til at komme der, men det skete dog ikke. Det var gjort ved natur- lige midler, sagde han, »tor der gror en blomst ude på marken, og når a putter den i øret på en hund, så bliver den som din lænke- hund«. Han gik omkring i husene, men vi så ikke, hvad han gjorde, og så sagde han, at nu skulde det være ovre; men de måtte hver morgen, inden de gik ud, læse Troen og Fadervor og slå kors for dem. Så var det forbi. Min bedstefader slog siden kors for hans bryst, når han gik ud af gangdören, og formanede folk- ene til at gjøre det samme. Mine forældre satte Jens Almstok höjt som en gudfrygtig mand. Han sagde: »Det vil blive hårdt ved mig til sidst, for de onde ånder vil pine mig slemt«. Den nat, da han døde, lå han hele tiden og spurgte efter, hvad klokken var, og om den ikke snart var 12. Bestemt kl. 12 døde han. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
Map