Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01321

Story DS_07_0_01321

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01321

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørre-Nissum
Keywords associated with this story	skabe 2 dag 1 dej 1 hare 3 springe 1 hjælpe 1 sølv 1 afsted 2 lår 1 arm 2 re 1 bøsse 1 lussing 1 ordentlig 1 sorg 1 træde 1 dristig 1 dat 1 påklædt 1 mørkning 1 skynde 1 tvivle 1 tarsk 1 megen 1 tænke 1 hæve 1 beslutte 1 sigte 1 himmerland 1 vandring 1 vare 1 nissum 1 krudt 1 ter 1 uår 1 heks 1 undersøge 1 ramme 1 bende 1 gudstjeneste 1 forgøre 1 sygdom 1 gammeldags 1 let 1 dødsens 1 hekse 1 bun 3 heksekunst 1 forsvarlig 1
Text of Danish publication	1321. I Høgsgård i Nörre-Nissum var der for et halvt hun- drede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det, og så fik bun sygdommen i stedet for den anden. Moderen kunde ikke selv gjore det tilbage igjen. Da faderen mærkede, at datteren blev syg lige med ét, da hun gik over vejen, kom han i tanker om, at hun var forgjort, og så rejste ban af sted til Himmerland til den kloge kone. Han fik også at vide, hvor hun boede, og gik hen og fortalte hende, hvordan det var, og om hun ikke kunde sige ham råd for det. Jo, det kunde hun da gjærne, hans datter var for- hekset, men det var godt, han kom så tidlig, for der var råd for det endnu, men hvis det havde varet noget længere, kunde hun ikke have hjulpet. Nu kunde han blot gå hjem, så blev datteren nok rask. Han vilde nu gjærne vide, hvem det var, der havde gjort det ved datteren, men det vilde hun ikke sige ham. »Men«, sagde hun, »så meget kan jeg sige dig, gå nu til kirke næste søn- dag, og når du så går ud af kirken, skal hun nok være mödt uden for dören.« Med den besked gik han hjem, og nu blev dat- teren pludselig helt rask. I dagene til søndag gik han og tænkte på, om heksen virkelig vilde komme, som den kloge kone havde sagt. Da søndag kom, gik han i kirke, og da gudstjenesten havde ende, gik alle jo ud, og han med, men til sin store sorg og for- bavselse 3å han sin egen kone stå uden for kirkedören, kun i et underskjört og med en rød pindtrøje, som hun kun havde fået den ene arm i, og hænderne og armene oversmurte med dej. Der var nok kommet bud efter hende, at hun skulde skynde sig. ellers havde hun vel nok været mere ordentlig påklædt. Hurtig løb hun afsted hjem ad igjen, men nu vidste hendes mand også, hvem der havde gjort det ved datteren, og da han kom hjem, var han vred, og så tog han sin kjørepisk og gav konen en tæt lussing af den. Nu mærkede hun nok, at det ikke kunde hjælpe at gjore folk for- træd på den måde, og derfor gik hun finere til værks derefter. I mørkningen om vinteren, uår karlene stod i laden og tarsk, så de for det meste en hare springe ud af bagdören (det var nemlig gammeldags döre med en lille overdör) og noget efter kom haren så tilbage med ét eller andet i muuden. Karlene kom i tanker om, at det vist var konen, der skabte sig om til en hare og lob hen og stjal fra folk, ti en hare kunde jo let gå ind og tage noget, uden at man mærkede det, når den var dristig nok. De besluttede at få sagen nærmere undersøgt, de vilde så skyde den, når den kom fra én af sine vandringer, »ti«, sagde de, »vi bar da lov til at skyde en hare, og ingeu kan gjøre os noget for det.« Men de havde hørt, at den slags harer skulde man skyde med en sølv- el- ler tinknap. Altså en aften, da de så karen komme som sædvan- lig, tog én af karlene bøssen, som var forsvarlig ladet med krudt og en tinknap, gik ud, tog sigte på haren og ramte den også, men ikke dødsens, ti han så, at den skyndte sig haltende afsted. Næste morgen lå konen ganske rigtig i sengen, og der blev fortalt, at hun var falden og havde slået sit ene lår så meget, at hun ikke kunde gå, men karlene vidste bedre besked, og nu var enhver tvivl hævet, konen havde skabt sig om til en hare for lettere at kunne stjæle fra folk. Karl Kr. Jensen.
Map