Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01337

Story DS_07_0_01337

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01337

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lille-Løgtved Trunderup
Keywords associated with this story	gård 1 beboer 2 klæde 1 nævne 1 eje 1 skrive 1 træffe 1 røg 1 hore 1 slåe 1 indtræffe 1 stærk 1 løbe 1 antage 1 most 2 ilde 1 møde 1 berygtet 1 ond 1 brønd 1 re 1 græde 1 sen 1 tåle 1 krone 1 nogenlunde 1 nægte 1 fuldstændig 1 forlang 1 føde 1 århundrede 1 begyndelse 1 kaste 1 søster 1 er 1 hævne 1 undskylde 1 papir 4 formå 1 lem 1 efterhånden 1 derude 1 tilhøre 1 sindssvag 1 heks 1 forskjellig 1 indhold 1 indeholde 1 hin 1 tåbelig 1 helbrede 1 spådom 2 forklare 1 krampe 2 dobbelt 1 vid 1 torsdag 3 vard 1 stive 1 ovenstående 1 indtryk 1 forkert 1 berette 1 urt 1 skjæbne 1 tiltænke 1 lin 1 angive 1 overfalde 1 pålæg 2
Text of Danish publication	1337. I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både krampe og slag og led meget deraf. Når cndet kom over hende, bar man hende, stiv som hun var, uden for og røgede hende med forskjellige urter, så hun blev helt lin igjen i alle lemmer. Men nu hen i sommeren træffer det sig en torsdag, hun var gået i skoven (o: marken vesten for gården) for at se til kreaturerne, at der kom en skikkelse til hende, som huu forklarede var helt hvid- klædt og havde en krone på hovedet, og den talte med hende og fortalte, at hun vel ikke var hendes moder, der forlængst var dod, men gik i hendes moders sted, og de var søstre; hendes moder kunde ikke tåle at se, hun led så meget ondt, og derfor var denne nu kommen for at helbrede hende. Pigen fik nu pålæg om at mødes med denne sin moster endnu to torsdage derude i marken, og hun vilde da blive rask. Derpå bar den hvide skikkelse Maren tilbage til byen til Vesterled og sagde hende da, at hun nu vilde møde den, som havde gjort det onde ved hende. Det var ganske vist ikke tiltænkt hende, men derimod hendes broder Peder Jakob- sen og hans kone. Hun kunde kjendo heksen derpå, at denne kom med eu mælkespand på armen, og foran hende kom der en kat løbende, som ilden røg af, men hun skulde ikke være bange, for nu kunde hun ingen ting gjøre hende. Mosteren fortalte vid- ere, at den samme heks havde påført en anden pige oppe ved Lille-Logtved det samme onde, men nu vilde hun aldrig komme til at gjøre det ved nogen mere. Pigen mødte nu også gauske rigtig en berygtet kone, Mette Vægters, og så kom man i tanker om, at der havde været nægtet hende brød hos Peder Jakobsen, og at det var derfor, hun vilde hævne sig på dem. Mau antog, at hun havde lagt noget ved dørtærsklerne, som manden og konen skulde komme først over, og så den ene af dem få krampe og den anden slag, men i stedet for var to-ien kommen derover og havde fået begge tilfældene. Maren mödtes altså med sin moster de to torsdage ude i marken, og andre folk, som var i marken, kuude hore dem tale sammen, men der var vist ingen, der så den hvide skikkelse. Hver gang Maren var der ude, bar mosteren hende hjem til Vesterled. Et bestemt pålæg fik Maren af den hvide skik- kelse: hun skulde gå til en kyndig mand i byen og få skrevet et papir, hvis indhold den angav hende. Dette papir skulde slåes op på deres dör, hvor det skulde sidde et år rundt, og derefter kastes i deres brønd. Dette papir skrev en mand der i Trunderup, som almindelig kaldtes Niels Møllegård, foidi han boede i møllegård- en, han var en for sin tid vel oplært mand. Selve papiret varder kun få, der kunde læse og forstå, og man véd nu kun, efter hvad Johanne Han'se har berettet, da hun nogenlunde kunde læse det at det indeholdt en spådom om, at det vilde gå byen ilde, hvis den ikke omvendte sig, og især var der nævnt én af de nord- re gårde, Nisgård, hvis beboere vilde få en ond skjæbne pågrund af deres slethed. Som bekræftelse på rigtigheden af denne spådom og på, at den hvide skikkelse var den, den udgav sig for, skulde det tjene, at Maren Jensdatter havde været forkert (sindssvag) en gang og skulde blive det en gang til, samt at Ane Rasmussen (Maren Jensdatters broderkone) skulde føde en dreng, som skulde blive tåbelig. Disse ting indtraf også efterhånden. Maren Jakobs- datter kom sig fuldstændig og blev en temmelig gammel kone, idet hun døde i et hus ved Landerumgård omtrent 66 år gammel. Selv var hun aldrig til at formå til at fortælle om sine tildrag- elser, da hun blev ældre, og undskyldte sig med. at hun ikke kunde huske rede på det. Derimod kunde Peder Jakobsens kone, der også hed Maren, vel fortælle der om, men dog aldrig uden at huu kom til at græde, hvilket viser det stærke indtryk, som hine tildragelser havde gjort på gårdens beboere. P. Jensen. Ovenstående sagn tilhører meddelerens familie.
Map