Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01352

Story DS_07_0_01352

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01352

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Skibsby
Keywords associated with this story	stille 1 hjemad 1 følge 1 hilse 1 husmand 1 bund 1 græde 1 kampesten 1 tigge 1 forlegenhed 1 stikke 1 nål 1 bestilling 1 hvin 1 prov 1 kjærn 4 vag 1 glød 1 smor 1 urimelig 1 kjærne 1 uafbrudt 1 fløde 1 bun 1 kjærnet 1
Text of Danish publication	1352. I Skibshj boede en husmand, der aldrig kunde få smör af hans køer. Fløden blev nidrig til nogen ting, og de var meget utilfredse med det og brugte mange råd. Så sögte de hen til Hals Præst. Han sagde, at når de kjærnede, skulde de tage to bitte sten, det gjorde ikke noget, om de var aldrig så små, når det blot var kampesten, og dem skulde de tage tillige med en glød og kom- me i kjæruen, og så tage to jønnnàle og lægge over kors i bund- en af den. Derefter skulde de give dem til at kjærne uafbrudt. Så skulde der nok komme fremmede, men det var om at blive ved at kjærne. Det blev nu stilt an, og så kom der også en mand løb- ende og grædende, alt hvad han kunde, om ikke konen vilde følges med ham hjem, for hans kone var bleven så urimelig vag. Nej, hun skulde kjærne og passe sin bestilling.* Han blev ved at tigge, og så kom hendes mand ind, og han havde ondt af det for den anden og sagde: »Du kan sagt følge med ham, så skal a nok kjærne så længe.« Han tog nu ved i en fart, så kjærnen kom ikke til at stå, og konen fulgte med. Den anden mand skyndte på hende, og de skulde båtte lebe hele vejen ind. Da de kom noget nær hen imod huset, kunde de høre, hun skreg der inde, og da de lop- pede dören, råbte hun og sagde: »Å, der er så mange sten på mig, og de stikker mig med nåle, og der er ild under mig.« Konen kom nu ind, og aldrig så snart hun havde hilst og sagt: »Hvor- dan har du det, Karen?« så gav den syge et hvin, og så var det hele forbi, og hun var rask og sprang op. Den fremmede kone blev så forfaer over dether, at hun sprang ud og rendte hjemad. Der var ligesom noget efter hende hele vejen, og hun kom ikke til sig selv, inden hun kom hjem. Siden den dag kunde de få smör. Alen konen lovede for, at bun aldrig skulde prove det råd mere, om hun så aldrig skulde komme i så stor forlegenhed med at få Smor. Jörgen Bæk, Sønderlev, Skallerup.
Map