Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01368

Story DS_07_0_01368

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01368

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ringive Give
Keywords associated with this story	tå 1 låne 5 pik 1 garn 2 hæl 1 pandekage 2 travl 1 potte 1 pak 2 hose 1 bage 1 uld 1 kande 1 møller 1 give 1 lukker 1 tale 1 dagligstue 1 hellere 1 strog 1 hende 2 framme 1 gesvindt 1 strikke 1 udlevere 1 bun 1 standende 1 hønseæg 1
Text of Danish publication	1368. Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærd- igede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og Langlund møller, der havde slået beude i hovedet, han var der også. Da hun kommer til min moder der framme, siger hun: »Kan du ikke låne mig en tot selvsort uld, det er knap nok, mit eget kan slå til.« »Nej, det kan a ikke, men du kau også godt binde noget hvid i tåen af hosen, det har a gjort så tit. < Om hun da ikke kunde låne hende to hønseæg, hun var bleven noget mel given, og så vilde hun have sig en pandekage bagt, når hun kom hjem. »Nej, du kan godt bage pandekage uden æg, det har a gjort så tit.« Så var der en ringe ting til, hun vilde låne, men det kan a ikke huske, hvad var. Til sidst vilde hun låne en potte at komme noget mælk i. »Nej«, sig- er min moder, »du kan ingeu ting låne i dag, Maren Hus, du ser ikke godt ud, og du har ondt i siude. A vilde helst, du gik nu, og så kan du komme en anden dag med din kande, så skal a nok give dig noget mælk, det har a gjort så tit. A så hellere din hæl end din tå, pak du dig ad dören.« Men det var Maren nu ikke så gesvindt til, hun blev standende. Så lukker min moder dagligstue- døren op og taler på mølleren, om han vilde ikke komme. Så kom han, og da Maren Hus ser ham, så fik hun travlt og fik hend' pik og hend' pak samlet sammen og strog af det bedste hun havde lært. Min moder havde den tro, at den dag vilde huu have gjort ondt, hvis hun kunde have kommet af sted med det, for bun så forfærdelig ud. Chr. Hansen Møller, Ringive.
Map