Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01369

Story DS_07_0_01369

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01369

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hellum Tulsted
Keywords associated with this story	gnide 1 smide 1 låne 3 æde 1 hjem 1 hente 1 grå 2 kjælling 2 spektakel 1 kat 2 lam 1 fly 1 æpå 1 læ 1 bage 2 brød 1 brygge 1 bryg 1 tap 2 klage 1 sød 1 opå 1 karl 1 ravn 2 synål 1 bende 1 fordærv 1 doktor 1 blinde 1 olie 1 fugl 1 forlove 1 skrå 1 vænne 1 jamme 1 uldgarn 1
Text of Danish publication	1369. Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd hende, men så blev oliet hvyst opå tappen (vilde ikke gjæres). Og når huu baget, så enten blev brødet sød, eller også blev det ikke baget i ovnen. Hun klaget sig til ham, hun tjente ved og var forlovet med. Han spurgte da, om hun så ingen ting. Jo, der gik en grå kat, og den var så nådlet med heude. »Jammen når du nu kommer til at brygge igjen, og du så står og øser af tappen, så lær du til, du vil være så meget god ved katten, du skal slege den. Men så tager du en øsefuld koghedt vand oa: smider ned i hovedet af den.« Hun gjorde også, som han bad hende, og da katten havde fået det, så rendte den jo sin vej. Snart efterkommer der bud fra Helium, denber kjælling bendes datter hun kommer, om hun kunde ikke få ham til at hente doktoren til hendes moder, for hun var kom- men så sölle af sted. Hun var gået op på loftet, og der var hun gået hen og falden ned og havde slået hendes hoved fordærvet. Nej, han vilde ikke, for hun skulde ikke vænne sig til at gjoresig til kat og komme der og gjøre spektakler. Dagen efter så kom- mer hun igjen og siger til pigen, om hun kunde ikke låne hende et nogle uldgarn. Jo, hun kunde godt, men hun vilde ikke. Så går hun med det. Endelig langt om længe kommer hun igjen, om hun kunde ikke låne hende en synål. Jo, nu vilde hun spörge manden om det, siger hun. »Du kan jo godt låne hende den«, siger han til pigen, »og når du så flyr hende den, så siger du, at det gjör du, for at hendes moder hun kan komme op igjen. Hun kommer sig nemlig ikke, forend der kommer en tjeneste her fra gården.« Men fra deu tid var hun blind og kom aldrig til at se mere, hun havde jo fået öjnene skold op. Hun lå siden meget af tiden i sengen. En dag siger hun til folkene der i hjemmet, te de skulde gå ud til Stenhöj den er ude sønden for Helium, sønden for byen ligger et hus, og der er deu skrås norden og vesten for det hus der var et får ude på marken ved höjen, og det havde fået to sorte lam. Men på höjen der sad to ravue, og de vilde tage lammene. »Hvis I uu ikke stræber og henter dem hjem, så tager ravnene og øder dem.« »Hvor kan du vide det?« siger de, »da du ligger i sengen.« - »Jo, det kan a godt vide, for min fugl har været her og sagt mig det.« Det var også en sort ravn, der kom og satte sig uden æpå hendes sengevæg og fortalte hende sådan noget. Jensiue Hansen, Madum sø.
Map