Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01378

Story DS_07_0_01378

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01378

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ålborg Gudum
Keywords associated with this story	besætning 2 styrte 1 hud 1 stille 1 være 1 tilfælde 1 halt 1 endvidere 1 møde 1 farbroder 1 miste 2 brygge 1 ordentlig 1 nabokone 1 næse 2 tilfreds 1 bi 1 jævnlig 1 flyde 1 uheld 1 leje 1 underlig 1 beholde 1 formiddag 1 kreatur 1 mager 1 else 1 drukne 1 billede 1 fortvivle 1
Text of Danish publication	1378. Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han have druknet sig i åen. Så kom en broder, han havde i Sundby, dog til at tale mod ham og fik ham stillet lidt tilfreds. Han lejede en hest og red ud til en klog mand, der boede i nærheden af Viborg. Da han kom der ind, sad der en mand i en lille stue for enden af bordet. Vær- elset var behængt med mange underlige billeder, og han var höj og mager og med røde öjne. Straks siger han: »Du bier temmelig længe, inden du kommer og vil have hjælp for din broder. Kau din hest løbe, så rid så stærkt, som du kan, men du skal væra i din seng, inden solen går ned, hvis det skal hjælpe dig noget.« Han fik så råd og red så hurtig, han kuude, og hau kom så vidt, at han nåede Vcsterås brygge og måtte så lade hesten stå der, for han kunde indse, at det vilde tode for meget at få hesten med sig. Så lod han sig selv sætte i en lille kåg og blev færget over. Den kloge mand sagde endvidere: »I morgen formiddag møder du din broder på Ålborg torv. Sig så til ham, at den første, der kommer i hans stue, hvad enten det er hans kone eller andre på- rørende, skal han give én i næse og mund, så blodet kan styrte ud af ham, så skal han nok beholde hans kreaturer.« Dagen efter kom hans nabokone, der var halt, og spurgte til kreaturerne; hun hjalp dem jævnlig med at tage huden af de dyr, der døde. Nu fik hun en ordentlig én i næse og mund, så blodet flød, og fra den tid af døde ingen af hans kreaturer. Den mand, der sådan havde uheld, var min farbroder, og det var netop min fader, der rejste til den kloge mand for ham. Lærer A. Antonsen, Fristrup.
Map