Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01383

Story DS_07_0_01383

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01383

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ålbæk
Keywords associated with this story	nabo 1 bestille 1 drille 1 jage 1 lang 1 reb 1 skjælde 1 narre 1 fyr 1 magelig 1 smitte 1 bund 1 fange 2 rask 1 vippe 1 hvormed 1 visne 1 drive 1 snav 1 bæk 4 landevej 1 heks 2 bende 1 bredde 1 forsyne 1 drukken 1 kro 1 helbred 1 ål 1 alvorlig 1 pulverheks 1
Text of Danish publication	1383. I Ålbæk levede for en 50 år siden den største pulverheks. Når hun havde taget enten hönselykke eller brændevinslykke fra bendes naboer, og disse gjorde hende bebrejdelser, var vedkommen- de altid vis på en meget större skade, mange gange måtte de ligge i sengen i flere år og visne hen. Der var kun to mænd i hele Ålbæk, der rigtig turde sige hende, hvem hun var, ti de havde flere gange kastet gloende ild på hende, idet de kaldte hende en heks, og da havde heksen ingen magt over deres helbred, men for resten kunde hun nok drille dem. Det var således en aften, at de to mænd havde skjældt hende ud inde i kroen og jaget hende på dören, hun gik sønden ud af byen over bækken, og hendes for- følgere fulgte efter. Da de kom på broen over den store bæk, var der morild i vandet, så at de magelig kunde se bækkens bund, og nu så mændene, at der trak en stimmel store ål fra havet op ad bækken. Her var noget at tjene, syntes de, hvorfor den ene sprang i bækken og kastede ålene med hænderne op på bredden til den anden, der smittede dem længere op på landet. De troede, at de havde flere læs ål på det törre, da deres koner kom ud fra byen for at se efter dem. >Men har I to gamle narre da ikke an- det at bestille end at polte hinanden i bladder.« Nu så de først, at det kun var sand og snavs af bækken, hvormed de havde over- stænket hinanden. En anden gang var det et par raske unge fyre, der først havde fået held til at kaste gloende ild på heksen, som tog sig for at give hende en alvorlig revselse, om ikke at drukne hende. De kom en aften på spor efter hende og troede at have hende fangen, da de var forsynede med et langt reb, hvoraf hver holdt sin ende. De fik hende så nær fangen, at hun blev dreven mod en lade, men pludselig blev hun så lang som den længste læssestang, hvorpå hun vippede over huset, uden at de egentlig så, hvordan det gik til, ti idet de så til siden, var en gård på venstre side af landevej- en i lys lue. De løb nu der hen, men da de kom dertil, stod hus- ene godt nok. L. C. P.
Map