Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01394

Story DS_07_0_01394

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01394

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ringive Give Sillesthoved
Keywords associated with this story	undgå 1 omegn 1 patte 1 dag 1 klæde 1 hår 1 træffe 1 følge 1 lade 1 tier 1 ilav 1 henved 1 folk 1 søge 2 potte 1 ansigt 3 kylle 1 snappe 1 hose 2 hytte 1 ordentlig 1 morg 1 minde 1 si 1 varm 1 kage 1 friske 1 dele 1 krop 1 slippe 1 bagerovn 1 sondag 1 skræk 1 sigte 1 linie 1 heks 1 mælk 1 skolde 2 sogu 1 foruden 1 stok 1 nærhed 1 kurer 2 doktor 1 dobbelt 1 hende 3 gårdsled 1 streg 1 uhyggelig 1 grøn 1 skademand 1
Text of Danish publication	1394. At Give sogu har været berömt for sine hekse, er end- nu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den störste heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se, det børsteagtige og uredte hår struttede til alle sider, den blottede del af hovedet var oversået af ar, som efter brandsår, så der ikke i ansigtet fandtes eu streg eller linie, men alt var ud i ét virvar af rynker; der til kom så et par grønne, stikkende, glandsløse öjne og en fløset, dobbelt- læbet mund. Den, som en gang havde set hende, og ind i hendes onde öjne, skulde nok så vidt mulig søge at undgå at komme i hendes nærhed. Huu var til skræk for alle folk i omegnen og i særdeleshed for börnene. Hun havde en gang gjort noget ved en mands kreaturer, det var ilav Per Sillesthovcd var levende. Så tog manden hen til ham og fortalte, hvordan det stod til hjemme, og hvordan der var gjort ved kreaturerne, og at de kunde ikke få smör. »Det kan der nok blive råd for«, siger Per. »Når du kom- mer nu hjem, skal I malke køerne og komme i en potte, varm jer bagerovn rigtig godt, og når den er rigtig gloende, skal I kylle mælken ind i ovnen, så skal vi nok få heksen skoldet, Si I kan kjende, hvem der har været jer skademand.« Så blev Maren Hus jo, som hun var skoldet over al hendes krop, og derved kom hun til at se så ringe ud i ansigtet. Hun var bleven så ringe og lå i sengen og kunde ikke komme til kritten. Så måtte huu søge til Per Sillesthoved. Han kommer ned til hende og siger: »Ja, du kunde lade andre folks sager være, så kunde du have været det foruden«, og han sagde, at fik han fat i hende tiere, skulde hun ikke slippe så let. Så træffer det siden, at den samme Maren Hus havde en datter, der tjente nede i Elkjær i Ringive ved en mand, der hed Kristen Degn, og hun var hjemme en sondag ved hend moder. Lav hun så kom hjem igjen i hend tjeneste, da havde hun nogle kringler og kager med sig, og dem deler hun ud til både mand og kone og börn der i huset. Lige straks efter bliver de syge allesammen. Nu var det jo skik i den tid, at når nogen blev syg, skulde han årelades, og det blev jo også gjort ved dem. Men det blev meget væne, og doktorer var der snart ingen af i den tid her ude, og så sögte de op til gamle Per Sillesthoved igjen. Lav de kom til ham, og han spörger om, hvordan de havde det, fortæller de jo, at de er blevne åreladte. Ja, det måtte de netop ikke have blevet, og han var ræd for, han kunde ikke kurere dem, men vilde nu gjøre, hvad hau kunde. »Nu i morgen tidlig, ved den tid solen kommer, skal der komme en kvinde oster fra med det bare hoved, med en hose på den ene fod, og den anden skal hun gå og binde på. Når hun så kommer der til, vil huu ind, men det skal I passe på, te hun ikke kommer. Men kunde der så komme én til at slå blodet ud på hende, sådan at det kunde kom- me til at løbe fra hende og ned på jorden, så kunde a bedst kurere den syge.« Så kommer Maren Hus også anden dags morg- en, håret floj om hende til alle sider, og hun kom kun med en hose på den ene fod, og sigtede efter at ville ind i gården. Så stod Langlund moller, han hed Sören Pedersen, i gårdsleddet med en stor stok, og lav hun kom der igjennem, giver han hende en ordentlig sinkadus ind i hovedet, meu hun snapper jo hend for- klæde og holder det op for ansigtet for at tage blodet i. Følgen blev også, at de døde alle sammen så nær som det mindste barn, der lå ved patten, det havde ikke fået af kringlerne. Mand og kcne og to börn til døde. Fråden stod for munden på Maren Hus, da hun kom, og hun så grov ud. Per Sillesthoved fik altså ikke magt med det, for det folkene var blevne ladte, og for det blodet kom ikke på jorden. Chr. H. Møller, Riugive.
Map