Story DS_07_0_01413

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01413
Collection information
Associated informants and places	Informant: Niels Kristian Jensen Collection place: Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Story contents
Places mentioned in this story	Dronninglund
Keywords associated with this story	alvor 1 kjære 1 sidde 1 kjende 1 middag 1 springe 1 redde 1 godtfolk 1 lo 1 klage 1 tilpas 1 vendsyssel 1 advare 1 forstyrret 2 knop 1 kurer 2 pande 1 spekulere 1 vanheld 2
Text of Danish publication	1413. Der var en gårdmand der nede i Vendsyssel i nærheden af Dronninglund, han sad altid i fattigd om og havde forfærdelig vanheld med det, han havde, men var lige godt en forfærdelig dygtig mand. Så en dag klager koneu for ham over det vanheld. »Du er eu klog mand og kan kurere for andre, men du kan ikke kurere vort eget « — »Ja, det kjender du ikke til«, siger han, »men det gjör a.« Så om høbjærgingen blev hun syg en dag og turde ingen steder være, hun var så forskrækket og forstyrret, te hun turde ikke være i høkjæret. De kommer så hjem om mid- dagen, og ban siger da til folkene: »Nu kan I gå i kjæret i efter- middag, så vil a blive hjemme.« De gik, og ban blev. Som han nu sidder ved bordet, siger han til konen: »Du kan kommehen til mig, a vilsedig.« Dahan havde siddet ogset påhendeen lidt, siger han: »Ja, du kommer dig nok.« De gik så ved hinanden om eft- ermiddagen, og der var ingen andre ting at forstå, end at hun var helt godt tilpas. Så om morgenen igjen tager han karlen med sig ind i laden, og der lå en bitte knop halm på loen. »Der skal du gå hen og sætte dig på og blive siddende«, siger han, »til a siger dig det.« Han siger ja. .Manden gik så hen og lagde begge hans hænder på hans pande ved et hjul af eu gammel vogn, te der stod der inde. Karlen han sad og så det og blev helt forstyrret og skidt ved tiden, for han tykte, det var så kjedsomt. Som han uu sidder og spekulerer på at rejse sig, da kommer der fem mennesk- er springende der ind, men sagde ikke nogen ting. Et bitte korn efter kommer der fire og står ved de andre. Lidt efter kommer der fem, og ingen af dem sagde noget, men de stod al stille bver- én og så på det. Karlen var bleven så forfimret, at ban aldrig kuude sige et ord. Så rejser manden sig op og siger til dem: »Hør, I godtfolk, a har advaret jer om, I skulde passe jer selv, og sagt jer, at I skulde lade mig og mit være, og så siger a jer det i dag igjen, og hvis I nu ikke lader mig være, så hævner a. Så kan I gå hjem.« Nu gik enhver til sit, og så kunde karlen rejse sig og gå til hans. Fire dage efter hlev konen så afsindig, at hun var helt fra samlingen. Han gjorde nu konen i stand, og de andre med, kan a tro, for nu var det hans alvor. Inden solen gik ned, da mödte der to vogne, te sådan og sådan var det, de vilde have ham hjem, den ene sin kone rg den anden sin mand lå så jam- merlig syg. »Nej, I har nok glemt, hvad a har sagt, nu er der kun én, der kan redde jer, a kan ikke længere.« N. Kr. Jensen, Fredhjærg.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers