Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01440

Story DS_07_0_01440

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01440

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Øster-Malund
Keywords associated with this story	gård 1 plage 3 læsse 1 rend 1 hort 1 køre 1 græs 1 forvej 1 redde 1 løbe 1 jord 2 rinde 1 ønske 1 strøg 1 snappe 1 hav 1 rive 1 ordentlig 1 bagland 1 fejle 1 opfyldelse 1 tur 1 glemme 1 st 1 brand 3 drev 1 krop 1 ste 1 plag 1 klæder 1 uår 1 forhekse 2 ovrig 1 nænne 1 gnave 1 kurer 1 søndag 2 gjenne 2 mow 1 ligbåre 2
Text of Danish publication	1440. Der var eu heks i Oster-Älàlund, de kaldte hende Ma- ren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone sögte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der kom én og vilde se til ham, tage eu pog og gjenne d6n væk. »Men det bar du ikke nænne til-, sagde han. »Når den så kommer ind og sætter sig ved manden, må den ikke få haus födder at se, for så er der ingen råd for ham.« Det sædte også godt nok, hvad den kloge mand sagde, for da konen kom hjem, kom denher An Spræk også, og hun kunde ikke få sig til at gjenne hende væk. Ane kom så ind og sad og hylkede ved ham og vilde tröste denher syge mand, og så sad hun så længe ved ham, te hun hvislede klæderne op og fik hans födder at se, og så dode han også. Nu troede de jo hende til det, men så sagde Karen Huset i Oster- Målund, at hvis hun havde nogen del i det, så ønskede hun ild og røde lue både over sig selv og alt, hvad hun ejede. Det gik jo også i opfyldelse, for huset brand, og en lille pige, hun havde, der hed Bitte-Ane, hun brand også tillige med hende selv. Hun var løben over i præstegården at kalde ad dem, der var ild i hus- et, og de kom også der over. Men inden hun løb, havde huu glemt at kalde ad de audre, og den gang hun så kom tilbage, kaldte hun på dem. Så kom manden ud i det sidste öjeblik og snappede en bitte hoverpige, de havde, og bar hende ud med sig. Folkene, der kom til, fik nok noget reddet af deres indbo, men det brand alligevel. Den gang de skulde så til at se efter, hvor Karen var, så sagde hoverpigen: »Mower tog Bitte-Ane og gik i ilden med.« Per Andersen sagde tit, at hau kunde aldrig glemme, den gang de bar de døde kroppe ud og lagde dem på ligbåren i kirken, det havde han selv set, og hau sagde også, at der sad blod af dem på ligbåren, og det kunde aldrig gå af. Det randt ham i tanker, hver gang han gik om ved kirken. Huu havde også forhekset en plag for dem i præstegården. Den blev så sær og vilde nok stå og gnave af græsset, men gik altid baglænds, og de kunde ikke forstå, hvad den fejlede. Så havde deres nabo der osten for i öster-anneksgård set, hvordan Karen havde været henne ved plagen og stået og strøget på ham; men de hav- de ikke selv set det. Per Andersens fader havde så sagt det til hende, at hun havde forhekset den og skulde gjøre det tilbage igjen. Søndagen efter var Per Andersens fader ved at kjøre noget rivelse op til Høgholt. De havde dagen i forvejen kjort korn hjem på gården, og så var det rivelse bleven tilbage. Det vilde de så hente om søndagen, og Per Andersen skulde kjøre det op, han var den gang en stor bæls, og hans fader var med at læsse det. Da kommer Karen og vil hjælpe dem med at rive. Hans fader vilde ikke have hende til det, og han lod hende høre det om plagen og sagde, at hvis hun ikke sörgede for at få det i rig- tighed, skulde han sörge for hende og ture ordentlig med hende. Han gav også rend efter hende med jærntyven for at få hende væk, og så kom plagen sig også. Målunds jorder horte under Høgholt den gang og dreves sammen med gårdens ovrige mark. Det var altså på de jorder, dether gik for sig. Anneksgården gjorde jo og- så hove til Høgholt, men jorden lå ikke under gården. Andreas Nielsen, Vester-Målund.
Map