Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01442

Story DS_07_0_01442

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01442

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	tænde 1 hud 1 allerbedst 1 historie 1 absolut 1 forvej 1 slukke 1 fare 1 jer 1 vugge 1 jævnlig 1 skræde 1 forhindre 1 samtidig 1 synderlig 1 vant 1 bulder 1 rase 1 gynde 1 mangen 1 forvirret 1 spørge 1 skyldig 1 opslå 1 urolig 1 bibel 2 næsegrus 1 skubbe 1 erklæring 1 vinge 1 sorgelig 1 uhyggelig 1 skrift 1 endelig 1 svane 1 mads 1
Text of Danish publication	?1442. »Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrant- ede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med min helsot«, og Per Skrædder der i byen blev da jævnlig hentet, mens han lå, for at læse höjt over ham enten i Bibelen eller i en anden gudelig bog, som Per ejede, da han var vant til at læse for syge. Det gik helt fredeligt til i sygestuen, Mads talte ikke synderlig, klagede ikke videre og gav ikke gjærne svar, når han blev spurgt. Den sidste nat var dog noget uhyggelig. Allerbedst som Per Skræd- der sidder foran sygesengen med Bibelen opslået foran sig, be- gyndte den syge pludselig at blive urolig og tale forvirret töj om djævlekunster og forskrivninger o. desb, så Per blev helt bange og læste endnu böjere. Med ét vilde Mads af sengen, og folkene fik ham kun med ruöjo forhindret deri ved at skubbe vuggen, hvori hans egen udöbte datter lå, hen foran sengen. Imens Mads nu så- dan rasede og regjerede i stuen, kom en stor svane farende ind over den ene længe, slog ned i gården og begyndte af al magt at slå på vinduerne med siue store vinger. Stakkelen, der lå i seng- en, vilde absolut ud til den, der slog på vinduerne, og da de nu holdt på ham, og han ikke kunde komme ind, slukkedes omsider lyset i stuen samtidig med et stort bulder, og da mau fik lyset tændt igjen, lå Mads næsegrus på gulvet og var dod. En klog mand, som man siden talte med, afgav deu erklæring, at hvis den bellige skrift og det udöbte barn ikke havde været imellem den Lede og den syge, vilde denne have tilhort ham med hud og hår. P. N.