Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01452

Story DS_07_0_01452

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01452

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sillesthoved Ammidsbøl
Keywords associated with this story	rigtig 1 hjem 2 gælde 1 grå 1 grøft 1 bed 1 vende 1 forretning 1 ligfølge 1 flytte 1 garde 1 kikke 1 kravle 2 heks 1 forhekse 1 slægtning 1 tomme 1 kurer 1 tosset 1 spekulere 1 vind 2 grum 1 fattighus 1 aftægtskone 1 halvtosset 1 hovedlag 1 hekseri 1
Text of Danish publication	?1452. Der ligger en gård på Ammichbøl mark, der hedder Havgård, og der boede en kone, som bed Karen Lundbjærg, hun gjaldt for at være en heks. Hendes datter var gift med en mand, der hed Ole Madsen, og de havde en lille pige. Nu var Karen Lundbjærg jo bleven aftægtskone, og så forheksede hun den bitte pige. Der var en klog mand i nærheden, der hed Niels Pedersen, ban skulde gjøre tilbage igjen (gjøre godt igjen), hvad heksene havde gjort galt, og så sögte de aitså råd ved ham. Pigen var nu bleven halvtosset. Men det hjalp ikke. Så sögte de ud til den kloge mand i Sillesthule, men det hjalp ikke heller. Endelig flyt- lede de hende ned til Ammidshol. for at huu kunde være hos en slægtning der, for hun måtte jo ikke være sammen med den gamle kone. Noget efter dode den gamle, og så tog de pigen hjem igjen i gården. Hun var bleven mere tosset nu, og døde nogle år efter. Mikkel Konrad, der var næste nabo dertil, ham kunde Karen ikke lide, og lav hun lå syg og skulde til at do, kom han en dag ind i gården. Da kunde hun ligge og høre, han snakkede, og så siger huu: »Kom her hen, a kan se dig, så skal a give dig en snære.« Han sagde: »Nej, du kan tro nej«, han var jo ræd for, hun skulde se ham og så gjore ham fortræd. Da Karen Lundbjærg så blev begravet, var Niels Povlsen også med til ligfølge. Han vilde se ned i graven, og så faldt han ned i den. Så troede folk, hun vilde have ham med sig, for det de havde altid været hinanden fjendsk. Han dode knap efter på sådan apartig måde. Han havde været ude at kurere for hekseri, og når han var ude på den forretning, så havde han den tro, at han altid skulde være hjemme, iuden vinden vendte sig, ellers vilde det gå galt og da gik han vild i nærheden af hjemmet og kom op med en anden vej. Der fandt de ham tæt ved den rigtige vej med benene i grøften og hovedet på vejen, og ingeu kunde se, hvad han var død af, men så troede de jo, vinden havde vendt sig for ham, inden han nåede hjemmet, og så viste det sig jo også, at Karen Lundbjærgs vilde have ham med sig. En aften kom Vendelbo kjorende med sin kone ad den vej, der går fra Ammidshol og op til Ammidshol skovgårde. Da på én gang bliver det helt mørkt for dem, det var lige tæt ved Tranekjær bro, og på én gang står hestene stille, og han kan ikke drive dem frem. Nu spekulerer han jo på, hvad der kan være i vejen. Så siger han til konen: »Else Marie, hold ved tommen lidt«, og han kravler så af vognen, går for ved hesten og kan så se, idet han kikker ind gjennem hovedlaget, at der glider en bitte grå kone forbi vognen. De kunde godt kjende, at det var Karen Lundbjærgs, hun havde været oppe ved garden, og nu skulde hun tilbage til kirkegården. Han kravler op på vognen igjen, og så kunde de kjore, De Lundbjærg sönner gik det grum- me skidt. En af dem drog omkring som skjærslipper og var til sidst i fattighuset, og han dode i en vejgroft. Peder Hansen, Mejsling.
Map