Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01470

Story DS_07_0_01470

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_01470

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tise Grætrup Jungetgård
Keywords associated with this story	iblandt 2 smide 1 allerbedst 1 lavning 1 narre 1 tunge 1 nem 1 træde 1 fange 1 sende 2 føde 1 dom 1 tilpas 1 søster 1 kravle 1 bugt 1 uklar 1 heks 2 borggård 1 vej 1 brænde 1 kjælde 1 syge 1 berette 1 satan 1 menighed 1 arrestere 1 forgjøre 1
Text of Danish publication	1470. Den sidste præst i Grætrup hed Hjenn, og Tise hørte den gang til Grætrup. Så var der to søstre i Tise, der var udspekulerede hekse, den ene kunde gjore ondt, og den anden gjøre det tilbage. Den gang de blev så gamle, at de ikke kunde gå, så skulde folkene kjøre dem til kirke. Men de kunde gjore dem så tunge, at folkene kunde ikke kjøre dem på hjulbøren, og de var jo gale på dem. Manden på Jungedgård han hed Borne- mann, og han og præsten kom sammen og snakkede op om så mange ting. Iblandt andet siger præsten, at han havde ingen i hans menighed, der var så flittige til at gå i Guds hus, som de to kvindfolk der, Karen Master og Maren Master. Herremanden svarer, at han vilde prøve at vise ham, hvad det var for folk. Tise gjorde den gang hovedage til Jungedgård, og ham denher Borne- mann var de gal på, og hans stude kunde stå på marken og stritte om, allerbedst som de stod. Så var det blevet fortalt Bornemaun, at det nok var dem, der gjorde ham dether af. Så sender han bud efter den ene af dem, om hun vilde ikke komme der ned, han vilde tale med hende, men så for at narre hende siger han. om hun kunde ikke gjøre ham en tjeneste. Det vidste hun ikke, kun- de hun, så vilde hun. Ja, det var, at præsten og han var bleven så uklar, og kunde hun gjøre nogen ting, så skulde hun gå hen og forgjøre præsten, så skulde han nok fornöje hende for det. Hun svarer og siger, det vidste hun ikke, for præsten var ikke nem at komme i lag med. Ja, dersom hun kunde, så skulde hun og hendes søster komme ned på gården og få deres føde, så længe de levede. Ja, så skulde han gjøre sig syg og sende bud efter præsten. Det gjör han, og der kommer en karl af sted efter præsten, han skulde ned og berette ham. Det var nu ved natten, men den gang karlen får nu præsten på og skal af sted med ham og kommer midt vej, kommer der bud, te nu skulde han ikke komme, nu var Bornemann i keriug. Så vender karlen og kjører præsten hjem igjen. Da han havde været hjemme en kort tid, sig- er heksen, at hun kunde ikke endnu få magt, ban måtte gjøre sig syg anden gang. Der kommet en karl af sted igjen, og præsten kommer op på vognen, men midt vejs kommer der atter bud, at ban skulde ikke komme, for nu var B. i kering. Heksen siger, at hun kan endnu ikke få magt med præsten. Det varede altså ikke længe, inden det onde kom over ham igjen, og karlen kom- mer af sted tredje gang. Præsten var ikke så godt tilpas med så- dan at komme op, og så siger han, da han træder af sengen: »Det var dog en Satans sygen, det menneske har.« Nu kunde hun gjore det ved ham. Så siger B., at nu måtte hun da lave det så- dan, at det ikke blev hans død. Ja, det skulde hun nok. »Kan du gjøre det tilbage igjen?« siger B. Nej, hun kunde ikke, men så kunde hendes søster. Så havde B. dem jo fanget begge to, og så kunde præsten jo se, hvad det var for folk, der var så flittige til at gå til kirke. De blev så fængslede og sad arresterede i vestre ende af borggården på Eskjær i en kjælder, der var, for da var der ingen rådstuer, indtil så længe deres dom den kom. Den lød på, at de skulde brændes, r g det skete på en høj her oppe på Tise mark. Den ligger vesten for Bundgård, og de kalder höjen Kors- höj, der er nemlig to höje, der ligger tæt ind til hinanden og med en lavning imellem dem. Den ene kunde de godt brænde, men den anden havde de nær aldrig fået bugt med. Der var jo mange tilskuere at se på det, for alle var gale på dem. Hun kunde gjøre sig til en tusse, og de kastede den i ilden flere gange, men den kun- de kravle der fra igjen. Men så var der én iblandt dem, han tager den på en ildklemme og smider den i ilden, og så blev den der. Der er folk endnu, der nedstammer fra dem. iver Skade, Havbjærg.
Map