Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01497

Story DS_07_0_01497

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Human and cattle illnesses / Menneskets og kvægets sygdomme
Publication ID	DS_07_0_01497

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kastbjærg
Keywords associated with this story	banke 1 nabo 1 væg 1 råbe 1 broder 1 løverdag 1 mandfolk 1 afsted 1 ren 1 redelighed 1 udbrod 1 voksen 1 mat 1 tro 1 ovn 1 vaske 1 mælde 1 kikke 1 krob 1 ulykke 1 alter 1 ders 1 vindue 1 madmoder 1 vente 2 pine 1 søndag 1 hanne 4 udfald 1 ligefrem 1 bun 1
Text of Danish publication	1497. En kone i Kastbjærg fortæller, at medens hun som ung pige for en halv snes år siden tjeute til Buggens i samme by, blev hun en løverdag aften sendt til Havndal for at heute sin madmo- ders lintöj, som en kone der henne havde til vask og opsætning. Madmoderen skulde til alters om søndagen, og altså nodvendig bruge liutöjet. Da pigen kom td Havndal, var konen, Velling- Hanne kaldtes hun, ikke hjemme, hun var gået hen til en nabos, og mandfolkene bad pigeu vente, hun kom snart igjen. Meu hun ventede noget, og der kom ingen Hanne. Hun syntes ikke, hun turde og kunde blive ved at sidde der, og bad, om ikke én vilde hente hende. Det var de ikke meget villige til, men hun blev ved at pine på så længe, til drengen gik. Men han kom igjen og mældte, at dören var lukket, han havde råbt og kaldt, men der var ingen, der svarede. Pigeu fik så Hanues voksne broder til at gå, men han kom igjen med samme udfald. Så tænkte pigen vel, at de ikke var pålidelige bud, da. drengen var et barn, og broderen halv idiot, og hun vildenuhave Jörgen Velling, Hannes fader, til at gå, men han vilde ikke. Så matte hun selv afsted, for lintöjet skulde hun jo have. Da hun kom til stedet, faudt hun ganske rigtig dörene lukket, og der var hængt for alle vinduer, men hun så dog, at der var ild i deres ovn. Hun kaldte og bankede, meu fik intet svar. Ved at kikke ind fik hun så meget at se, at Velling- Hanne krob frem og tilbage mellem ovnen og væggen. Endelig, da bun havde ventet længe nok, kom Hanne da ud til hende og fulgte med hende hjem og gav hende lintöjet, men hun bad hende, at hun måtte da ikke snakke om, hvad hun havde set, for konen der var syg, og det var et råd. Da pigen kom hjem, fortalte hun dog ligefrem det hele, hun skulde jo sige, hvorfor hun var bleven så længe henne. »Da er deten kjön redelighed«, udbrod manden, »så bliver du jo troet til det, for den første, der kommer, skal jo være den, der har gjort det.« »Nej, der er ingen fare«, sagde pigen, »for de var der selv først.« Derfor var det altså, at den gamle ikke selv vilde gå, for han vidste vel nok, at folk troede om ham, at han var en heks; og han fik skyld for mange ulykker. K. M. Rasmussen.
Map