Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_01644

Story DS_07_0_01644

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Human and cattle illnesses / Menneskets og kvægets sygdomme
Publication ID	DS_07_0_01644

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kastbjærg
Keywords associated with this story	æde 1 sige 1 svinde 1 røre 1 minut 1 villig 1 læ 1 nytte 1 ræv 1 tåle 1 tand 4 tandpine 3 kors 1 læse 3 skål 1 indeu 1 tåbelig 1 pine 1 tygge 2 spytte 3 mundfuld 2 myretue 1 bun 1 stor 1
Text of Danish publication	1644. Jeg led allerede som barn meget af tandpine. Så en sommer, det i lang tid havde været rent galt i stødemål, fandt jeg på en dag at ga ued til Ræv-Hans i Kastbjærg for at få læst over dem, om det ikke kunde hjælpe, det fortalte både den ene ogden anden, at de havde haft så ondt i deres tænder, men det var gået over, da de fik ham til at læse over dem. Jeg kom da og fremførte miu anmodning, og han var straks villig. Jeg blev undervist om at sætte mig på en stol og ingen ting sige; når han holdt en skål vand til min mund, skulde jeg tage en mundfuld og holde ved de syge tænder så længe, til han bad mig spytte det ud. Han stod så ved mig og læ3te noget udenad sagte ved sig selv, idet han gjorde korsets tegn af og til pa kindeu. Da han havde læst lidt, lod han mig tage vandet, som jeg holdt i raunden et halvt eller helt minut, indeu jeg måtte spytte det ud; derefter læste han endnu lidt og gjorde korstegnet mange gange. Jeg tror dog ikke, det hjalp mig noget, men måske det var min egen skyld, for da jeg gik til ham, gjorde det ikke videre ondt i tænderne i den tid; og læsningen skulde nok helst ske, når pinen var størst. I det mindste fortalte en af mine skolekammerater, at hun flere gange havde været hos ham for at få læst over sine; de var så tåbelige, at hun ikke havde ro hverken nat eller dag, men når huu kom der op, så slovnede de, og så kunde det ikke nytte at læse over dem. Lige så snart hun kom hjem igjen, blev de så gale, at bun lå på gulvet og skreg af pine, men når hun så gik til Hans igjen, holdt pinen op. Der var en kone, som hun troede havde skyld i det, for hun kunde hekse, og hun havde set, at hun gik der op. Der var også én, der gav mig det råd for tandpine, at jeg skulde tygge en mundfuld brodring med de syge tæuder og spytte ud i en myretue; ligesom myrerne så åd brodet, skulde tandpinen svinde. Men det råd kunde jeg ikke prøve, for jeg kunde ikke tåle, at noget rørte ved tænderne, dessier at tygge brødring med dem. Karen Marie Rasmussen.
Map