Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01406

Story DS_01_0_01406

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01406

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	himmel 1 nabo 2 trold 5 bestille 1 væg 1 rumstere 1 narre 2 rende 1 mave 2 fyr 1 vælte 1 tyk 1 tier 1 binde 1 lomme 1 davre 1 putte 1 hage 1 pæn 1 rar 1 ært 2 trykke 1 rive 1 klemme 1 skefuld 1 koge 2 kraft 1 skjære 3 skaft 2 klage 1 tro 2 ulejlighed 1 nedre 1 spise 3 værelse 2 kniv 1 skarn 1 mure 1 prov 1 leder 1 ærte 3 hæslig 1 mæt 1 portion 1 stopper 1 tarm 1 ulempe 1
Text of Danish publication	?1406. I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om natten, konen vilde nu for al ting ikke ligge der tiere. Så en dag lidt för aften kommer en tiggerdreng dertil og spörger, om han kan ikke være der. "Nej, du kan ikke, vi kan ikke være her selv." - "Hvordan det?" siger han, "hvad er der i vejen?" Ja, så fortalte de ham det. "Da tör a godt være her, när a forst kan få det, a kan spise, så skal a nok få den fyr vist her fra." - "Ja, kan du det, skal du endda få ti daler for din ulejlighed.) Konen sörgede nu for hans forplejning, og så gik både hun og manden hen til naboens. Da drengen har spist, går han og leder omkring i værelserne og finder nogle stövler. Der skjærer han skaftet af den ene og sver for den nedre ende af det skaft, og så stopper han det ind under hans klæder, så det kommer helt op under hans hage, får dernæst fat i et stort mundklæde og binder det om halsen. Endelig giver han sig til at koge ærter og får sig lavet en god portion mad, går så ud og hveder hans kniv rigtig godt og sætter sig så hen i rigtig god ro. Dag- skjæret var for længe siden gået af himlen, og endelig kommer trolden. "Hvad bestiller du her?" siger han til drengen, da han får öje på ham. "A spiser ærter, vil du have nogle med?" Jo, og despiste rask en tid. Hveran- deu skefuld puttede drengen i støvleskaftet. "Nu er a snart mæt," siger trolden. "Da kan a spise mange endnu," siger drengen. Da de havde fået et par rigtig tykke liv begge to, siger drengen: "A tror, a har spist for mange, ærterne trender i livet på mig, de var nok ikke kogt godt nok. Véd du ingen råd for det?" Nej, han vidste ikke. "Ja, da har en gammel mand en gang sagt til mig, te én kuude godt skjære hul på sin mave, og a troer, a vil prove på det, for det er da hæslig, som de ærter trykker." Han river kniven af lommen, og skjærer hul på støvleskaftet, så ærterne vælter ud: "A, hvor det linnd, den rare mand, der gav mig det råd." Så begynder trolden også at klage sig, det klemte også i hans mave. "A kan godt give dig en ritte," siger drengen. "Nej, a vil selv." - "Men suit nu godt til." Han læggero også kraft på, og tarmene og det hele væltede ud. "A, a troer ikke, a lever," siger trolden, cdin skarns dreng, du har narret mig!" Et öjeblik efter var trolden død, og drengen lagde ham tilbage på gulvet, til manden og konen kom. Da render drengen ud og råber: "A narrede ham lige godt pænt, nu skal I se, han ligger der inde." Så fik drengen hans ti daler og en god davre, og så rejste han af. Siden kunde folkene godt være i deres gård om natten. Filip Mikkelsen, Rind v. Viborg.