Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01423

Story DS_01_0_01423

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01423

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	bjærgmand 2 leve 1 hoste 1 bryde 1 narre 1 rende 1 toppe 3 hilse 1 bondemand 1 top 1 bjærge 1 forvej 1 hjælpe 1 le 1 bonde 4 møde 2 anden 1 negl 3 rod 1 fæl 1 havre 2 så 1 rive 7 tærske 1 skifte 1 leje 1 tro 1 si 1 stykke 1 megen 1 tænke 1 skarp 4 halm 1 kartoffel 2 klæder 1 atten 1 bam 1 urolig 1 part 1 afgjøre 1 kjærne 1 søvn 1
Text of Danish publication	?1423. En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fæl- les. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top?* - <Ja, det må du selv om,> siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden bjærgede kornet hjem og tærskede det, hvorpå han tog kjærnen og gav bjærgmanden halmen. Det andet år satte de kartofler. "I år vil a have toppen,* siger bjærg- manden, den gang de var modne. Ja, det kunde han da også gjærne få. Så tog de dem op, og bondeu tog alle kartoflerne til sin part, Nu kunde bjærgmanden godt mærke, at han var bleven narret to gange. Så det tredje år da såede de havre i stykket. Da tiden kom, det blev hostet, så vilde de begge to have toppen, for nu var bjærgmanden bleven så klog. De kunde ikke komme til rette om det på anden måde, end at han siger: "Ja, så kan vi mødes en dag og rives om det,* Det siger bonden ja til, og dagen bliver bestemt, da de skal mødes og rives med hinanden. Så går bonden og kommer i tanker om, te bjærgmandens negle de var for skarpe, han var bange for at blive reven ihjel, og det bliver han lidt urolig over. Så siger konen til ham: Hvad han gik og sörgede over? Det, tykte han, kunde ikke hjælpe at sige hende, men hun mente, hun var lige så klog som han, hun havde hjulpet ham så mange gange, og det kunde vel være, huu kunde også give ham et godt råd i det mindste. Ja, så siger han det da: I morgen så skulde han og bjærgmanden rives om deres havre, og han var ræd, te den andens negle var for skarpe, så han skulde blive reven ihjel. "Det skal du slet ikke bryde dig om," siger konen, "det skal a nok afgjøre med bjærgmanden. Når du ser, han kommer, kan du gå op og lægge dig på loftet." Så anden dagen, da de ser bjærgmanden komme gående, render manden og derop og lægger sig al stille. Så kommer han ind og si- ger: "God dag!" Konen beder bam sidde ned. Han sid- der lidt, så siger han : "Er jer mand ikke hjemme ?" - "Nej, han er ikke,* siger huu, "men a tænker, han skal snart komme,* og dermed går hun heu og kiger ud ad vinduet, ligesom for at se efter ham. Så spörger han om, hvor han er henne. "Han er så mænd henne ved smeden.* - "Hvad mon han er der efter?" siger han. "Han er så mænd henne at få sine negle hvæssede.* siger konen. Så spörger han, om hun troer, de bliver skarpe. "Ja, det er a vis på," siger hun, "de var skarpe i forvejen,* for hun og hendes mand havde levet sammen i atten år, og ingen vidste, de havde skiftet et ondt ord, "og nu i nat kom han til at rive mig i søvne.* Om det var meget? "Ja, det var ikke så lidt," siger hun, og så tager hun klæderne op og viser ham det. "Ja, så kan du hilse din mand og sige ham, at jeg vil ikke rives med ham, han må godt be- holde toppen.* Hans Kr. Pedersen.