Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01424

Story DS_01_0_01424

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01424

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	bygning 1 gry 1 brække 1 lykkes 1 sæd 2 hente 1 toppe 1 fæste 1 færdig 3 gale 3 udføre 1 husmand 1 øde 1 kar 1 modig 1 ve 1 ønske 1 prøve 1 standse 1 nytte 1 sorg 1 blomst 1 strå 1 si 1 næst 1 kok 3 rugen 1 afgrøde 1 tilhøre 1 kartoffel 2 sædekorn 1 avl 2 snyde 1 evne 1 grue 1 husbonde 1 mangel 1 spekulere 1 standen 2 tilbyde 1 udløbe 1 vedtage 1
Text of Danish publication	?1424. Der var en mand, der fæstede sig en stor plet øde hede, og han får jo et stort stykke brækket op og standet, men mangler til at så i det, og han var for fattig til at kjøbe noget sædekorn. Som han så går og er halv sorgmodig over det, for jorden var nu så godt standet, kommer der en lille mork mand til ham en aften, han går og grubelerer, og spörger ham om, hvad han var så sorg- modig over. "Ja, hvad kan det nytte, a siger dig det, du er vel ikke mere velgjørende end andre.* Ja, det kunde han ikke vide, han havde da noget imellem hænder, "og du kunde jo da sige mig, hvad det er." Ja, det, han mang- lede hårdest, det var da noget at så i hans jord. Det kunde den lille mand godt hjælpe ham med, han vilde lægge halv sæd til imod at få den halve afgrøde, men manden skulde besörge arbejdet udført. Det var han til- freds med, og så vilde han have kartofler i det forst, og det blev vedtaget, at de skulde trække lod om, hvem der skulde have det, der var oven jorden. Så trækker den lille mand det korteste strå. Tiden går, til kartoflerne kom- mer til at stå i blomster, og de ser frodige ud. Så vilde den lille mand helst have toppen, og manden får da kar- toflerne, den gang de blev modne. Det kunde den lille mand nu se, at det års avl ikke var lykkedes for ham, og så skulde det prøves med en anden sæd. Manden vilde have rug næst efter, og det blev bestemt, at det år skulde der ingen lodtrækning være, den lille mand vilde nu have det, der blev i jorden. Tiden kom, da rugen var moden, og så hoster manden det og henter det hjem, den anden kunde tage hans, når han tykte til. Der blev jo vel lidt til ham, og han så nok, te nu var han snydt to år i træk, hvorfor han spekulerede på at få oprejsning. Nu havde husmanden jo haft en god avl, og så ønskede han at få bedre bygning, men havde ikke råd til det endnu. Så tilbyder den lille mand ham, han vil sætte ham en byg- ning helt i stand, imod at han skal tilhøre ham, når det blev færdigt, inden kokken galede. Det går han ind på. Så kom der jo folk af alle professioner om aftenen, og hver tog rask fat på sit arbejde. Manden gik oppe og så til, og han begyndte at gry ve (grue) for den fart, de c gik i. Da det er næsten færdigt, og kokken galer ikke, var han ved at komme i tanker om, det var en skidt husbonde, han vilde komme til at tjene. Nu vilde han gjærne have arbejdet standset og får da konen ud ad hønse- huset, hvor hun giver sig til at gale dygtig. Så begynder kokken også. Han galer é"n gang, anden gang og tredje gang, så var tiden udløben, og arbejdet var da så nær færdigt som at få en dör og to luger hængt. Dem kunde de aldrig siden holde lukkede. Så flyttede folkene ind i deres nye gård, de boede der med god lykke og havde si- den evne til at drive deres ejendom. Jens Pedersen.