Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00370

Story DSnr_01_0_00370

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00370

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Horne
Keywords associated with this story	vogte 1 bande 2 træffe 1 middag 1 fyr 1 knægt 1 møde 2 hat 8 ond 2 stemme 1 drig 1 dannet 1 beholde 1 made 1 drive 1 middagsstund 1 ringer 2 egn 1 præstegaard 3 vigtig 1 løgn 1 smaum 1 kjøn 1 faar 2 smaafolk 1 raab 2 laane 2
Text of Danish publication	?370. En Præst ovre i Horne han klagede al Tid over, at der gik for megen Mad til Folkene, de spiste alt for meget; og han kunde al- drig have hans Folk for det samme. Det er nu godt en hundrede Aar siden. Saa var der en 2, 3 store Høje paa Præstegaardens Mark, som de troede nok, der var Bjærgfolk i, men de vidste det ikke be- stemt. Præsten brugte meget at tage Faar i Græs, og saa havde han jo en Høvre, der vogtede Faarene. Han laa en Middagsstund der oppe ved de Høje, og da ringer det til Øj en i Præstegaarden. Saa raaber det inde i Højen, for det træffer netop at være den Høj, Bjærg- folkene var i: »Nu ringer det i Præstegaarden, nu skal vi have vore Hatte ud.« Saa kommer der saa mange Hatte ud af et lille Hul i Højen. Drengen tykte, det var nogle kjønne Hatte, og saa raaber han: »Lad mig faa én ogsaa.« Hattene blev nu væk allesammen saa nær som én, og den blev til Drengen. Naa, han tog den paa, og han rejser ogsaa hjem og skal have hans Onden. Han kommer ind og sætter sig ved Bordet og beholder Hatten paa. Da kunde han se, der sad saa mange smaa Fyre med Hattene paa imellem Folkene og spiste lige saa stærkt, som de kunde. Der var ikke nogen af Fol- kene, der kunde se dem, for det de havde deres Hatte paa. Naa, han rejser af igjen, og ingen havde heller set ham. Saa kommer han og driver hjem med Faarene om Aftenen, og saa siger Folkene til ham: »Hvorfor kom du ikke hjem og fik din Onden?« Det var en grumme vigtig Knægt, og han bandte saa, han havde været der. Ja, de troede det ikke, for de havde ikke set ham. »Jo, der var og- saa mange flere Folk ved Bordet,« sagde han, »det var en hel Del Smaafolk oppe fra Højen. I kunde nok ikke se dem, for de havde deres Hatte paa, men a kunde se dem.« De bandte paa, det var Løgn, han sagde: »Ja, a havde ogsaa en Hat paa, og derfor saa I vel heller ikke mig.« Saa fik Præsten det at vide, og Drengen sagde til ham: Han kunde enten faa Hatten at se, eller ogsaa kunde de faa den at laane. Saa vilde han laane den. Da han fik Hatten paa, kunde Folkene paa Gaarden heller ikke se ham. Saa tænkte Præsten: der maatte lige godt være noget ved den Hat, og han møder da selv ved Spisningen næste Middag. Da var de mødt igjen der oppe fra Højen, og han saa, hvordan de spiste meget mere end hans Folk. Saa kunde han forstaa, hvorfor Maden ikke kunde forslaa, og da Præsten var en klog Mand, saa dannede han det saadan, at de kunde ikke komme der mere at spise. Saa rejste Bjærgfolkene fra den Egn, for da de ikke fik Mad, kunde de ikke være der, og siden mærkede de dem ikke. Jens Peter Pedersen, Ilbjærge.
Map