Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01427

Story DS_01_0_01427

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01427

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	bjærgmand 1 styrte 1 hjul 3 stille 1 runde 1 ilav 1 stryge 2 hole 4 frelse 1 bed 1 begynde 1 hugge 1 fly 2 udmærke 1 stykke 2 beholde 1 skarp 2 karl 1 foraf 1 udvej 1 egge 2 puste 1 høle 3
Text of Danish publication	?1427. Der var en mand, som havde et stykke eng til halvt med en bjærgmand. Men alle de karle, han havde, de kom af med deres liv den dag, de slog den eng, for det bjærgmanden gik foraf og gik for stærkt. Den gang det blev bekjendt, så kunde manden ikke vel få nogle karle, der var ingen for at komme dertil at tjene alene for den eng sin skyld. Så lovede han en grumme stor lön ud, og så var der én, som tog sig det på, han tykte, han vilde prøve det. Den gang det lakkede hen ad høslætten, gik han og tænkte på nogle dage för, at det var endda slemt, dersom han skulde af med hans liv, ligesom de an- dre karle, manden havde haft, han måtte se at finde på en udvej, og nu var det snart ved tiden. Så boede der en hekskjælling et stykke derfra, hende gik han til og snak- kede med om det en dag. Så sagde hun til ham, at den morgen, de skulde ned i engen og slå, da skulde han komme om til hende, så skulde hun nok hjælpe ham til rette ved det og fly ham en hole. Nå, han gik også om til hende den morgen, og hun flyede ham en hole og sagde til ham, at han måtte aldrig stryge den og aldrig se den i eggen, den skulde nok holde sig skarp alligevel; og så skulde han tage et hjul af vognen, de kjørte ned i engen på, og lægge midt i engen, og så tage holeen og gå run- denom hjulet og sige til bjærgmanden, han skulde komme bag efter. Det gjorde han også. Den gang de kommer på engen, tager han hjulet af vognen og lægger midt i stykket, tager hans høle, og stiller sig an for at begynde. "Nu skal du komme bag efter," siger han til bjærgmanden, "du har gået forau de andre år, i år da vil a gå foran." Og så begyndte de at slå sådan, at bjærgmanden begyndte knapan at puste, for karlens hole bed så udmærket, han havde aldrig slået med sådan en hole. Så siger bjærg- manden: f Holdt, lad os fytte en gang!> for bjærgfolkene de kan ikke snakke rigtig, de siger fytte for stryge. Karlen sagde: "Nej, i dag slår vi, i morgen fytter vi!" Nu blev de sådan ved at slå runden om hjulet, og inden de fik ende på stykket, styrtede bjærgmanden. Karlen havde da frelst hans liv. Så ilav han kjørte hjem, kom han om ved en milepæl, der stod ved siden af vejen, det var sådan en stor sten. Han tykte, han havde slået med hans høle den hele dag, og den var lige skarp, han vilde prøve, om han kunde hugge den sten over med den. Og den hug han af, te den spurrede langt hen. Så vilde han endda se til høleen, om det blev ikke kjendt på den, men da han fik den set i eggen, var det ikke andet end et hel- misben, han stod med i hånden. Sådan gik det med den slåen, og siden den tid beholdt manden engen alene, men så kunde han også godt beholde hans karle. Hans Kristian Pedersen, Brigshus.