Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00629

Story DSnr_01_0_00629

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00629

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tisted Refs
Keywords associated with this story	langsom 1 aften 1 veje 1 flok 1 ussel 1 kvæg 1 sikker 1 hammer 1 time 2 tage 1 rykke 1 løfte 1 træt 1 arm 1 lov 1 sædvanlig 1 tjenestedreng 1 sæk 5 skynde 1 høj 1 vant 1 skam 1 barselgilde 1 nysgjerrig 1 trænge 1 slide 1 nøde 1 ende 1 overtale 1 bom 1 sommertid 1 helmisse 1 kjørsel 1 tiendekorn 1 muligvis 1 førend 1 bomme 1 vaagne 1 naae 1 staae 1
Text of Danish publication	?629. En Mand i Sydty havde en Tjenestedreng til at passe hans Kvæg og Faar, og han skulde staa tidlig op om Morgenen og kom sildig i Seng om Aftenen, saa han i Sommertiden i det højeste kun fik fem Timers Søvn i Døgnet. En Sommermorgen kaldte Husbon- den som sædvanlig paa ham Klokken tre eller halvfire, og han kom saa ud i Marken med Kreaturerne, men kom ikke tilbage, og ingen kunde hverken høre eller spørge, hvor han var bleven af. Der var en Høj ude i Marken, og den boede der Bjærgfolk i, og mange havde hørt det hamre og banke der inde, saa nogle mente, at Drengen muligvis kunde være bleven tagen der ind af dem. Mange Aar efter skulde samme Mand en Dag kjøre til Tisted med Tiendekorn. Det var gaaet tilbage for ham, han var bleven saa for- armet, at han kun havde et Par usle gamle Helmisser at kjøre med og en meget skrøbelig Vogn, saa det gik langsomt med Kjørselen. Hestene blev trætte, og der var langt til Vejende. Som han nu laa og kranglede paa Vejen, og Hestene var nær ved at falde, naaede en stor og stærk Karl ham, der vilde samme Vej. De kom til at tale sammen, for Karlen kjendte Manden, det var netop ham, der som Dreng havde tjent ham og var bleven henne. Da Manden nu blev klog paa det, blev han nysgjerrig efter at vide, hvor han havde været, og hvordan det hele var gaaet til. Karlen fortalte da, at han den Morgen havde sat sig ude ved Højen og saa var falden i Søvn. Da han saa vaagnede, var han kommen ind i Højen og var nødt til at blive der, og han havde ogsaa haft det godt nok. Manden vilde nu overtale ham til at tage Tjeneste hos ham igjen, da han netop trængte til en dygtig og stærk Karl. Men Karlen sagde nej, han var nu en Gang bleven vant til Bjærgfolkslivet, og da de saa havde talt om et og andet, sagde han: »Ja, jeg skal skynde mig at komme af Sted. Jeg skal til Klims Bjærg og indbyde til Barselgilde. Men jeg ser, at dine Heste har for meget at trække, jeg kan tage et Par Tønder Korn med mig og saa sætte dem af ved Bommen, og jeg skal love dig for, at ingen skal tage det derfra, førend du kommer.« Saa tog han en Sæk under hver Arm, og rejste af med det, og snart var han saa langt henne, at han ikke var til at se. Manden var ikke helt sikker paa, at han skulde faa hans Sække at se mere, men da han ved Aftens- tid kom til Tisted Bom, stod der en Flok Mennesker og rykkede og sled i Sækkene, men kunde ikke faa dem af Stedet. Manden holdt stille og spurgte dem, hvad de tog sig for. De svarede, at de to Sække havde staaet der i flere Timer, og da ingen kj endtes ved dem eller vidste, hvis det var, saa tykte de, det var en Skam, at de skulde blive staaende her Natten over. Manden sagde saa, at det var hans, og bad en Karl om at hjælpe sig dem paa Vognen. Efter nogen Be- tænkning var der endelig én, der bød sig til; og saa snart Manden tog fat med, var der ikke noget i Vejen for at løfte Sækkene. L. N. Bertelsen, Øster-Vandet.
Map